Chablis 1. Cru - Vaillon

Et step op i intensitet og fylde kommer man her på 1. Cru niveau, hvor Moreau præsterer et fantastisk eksempel på, hvad Chablis kan. I denne optimale 2019-årgang præsterer vingården sin måske bedste version af Vaillon i flere år. Vinen er sammensat af druer fra fem forskellige parceller i Vaillons med op til 72 år gamle stokke, og tilbringer 8 måneder på en blanding af stål og egetræ, heraf kun 5% nye fade. Allerede fra start er vinen forbløffende livlig og intens og vinder flere nuancer med luft. Grøn melon, hvide blomster, havluft, citronskal og en sitrende mineralitet dominerer vinens næse. Fyldig og cremet på paletten, giver vinen en mere rund og generøs Chablis-oplevelse, hvor syren træder mere i baggrunden og lader vinens frugt og mineralitet folde sig ud. Det her er Chablis på højt niveau, som er svær at holde sig fra nu, men vil vinde endnu mere kompleksitet med alder.

Chablis 1. Cru - Vaillon er desværre udsolgt i øjeblikket.

  • Om denne vin
  • Anmeldelser
  • Fakta