Oprindelig var Pavie-Decesse og Pavie én stor ejendom med nogle af de bedste vinmarker i Saint-Emilion, men omkring 1855 valgte den nye ejer, Ferdinand Bouffard, at splitte markarealerne op i to. Dermed var Pavie-Decesse (dengang Pavie-Pigasse) en realitet. Vinmarkerne blev siden solgt til henholdsvis Marzelles-familien og i 1970 til familien Valette, som på det tidspunkt også ejede Château Pavie. I 1990 overtog Valette også selve slottet Château Pavie-Decesse, men efter bare syv år afhændede de alt til forretningsmanden Gérard Perse og hans kone Chantal, som dermed fik frie hænder til at bringe vinmarker og produktionsfaciliteter up to date.

Året efter købte ægteparret Perse også Château Pavie, og lagt sammen med ejerskabet af Monbousquet blev de nogle af de største jordbesiddere i Saint-Emilion. At de to ejendomme har samme ejer og terroir kunne forlede nogen til at tro, at vinene fra de to slotte minder om hinanden. Det er dog langt fra tilfældet og skyldes først og fremmest Gerard Perses ønske om, at hver enkelt vin skal have sit helt eget udtryk.

Pavie-Decesse råder over beskedne 3,5 ha, hvilket giver en produktion på bare 650 kasser om året. Vinmarkerne er beplantet med i gennemsnit 45 år gamle vinstokke. 90 pct. er merlot og 10 pct. cabernet franc, der høstes og sorteres manuelt og vinificeres i temperaturkontrollerede trætanke. Vinen lagres efterfølgende i nye barriques i 18-24 måneder.

En tæt, kraftfuld og koncentreret rødvin med markant mineralitet og noter af solbær, sorte hindbær, blomster og krydderier.