Chateau Pichon Longueville - Reserve de Comtesse

Pichon Longueville-slottet har været i stor udvikling, og 2018-årgangen af denne andenvin viser den bløde og tilgængelige side af slottets udtryk.

Chateau Pichon Longueville - Reserve de Comtesse er desværre udsolgt i øjeblikket.

  • Om denne vin
  • Anmeldelser
  • Fakta
  • Man kunne sagtens snydes til at tro, at dette var en førstevin fra en af de mange Bordeaux-producenter. Men faktisk er det 'kun' andenvinen fra Chateau Pichon Longueville. Reserve de Comtesse har en høj andel af Merlot, hvilket gør den blød, smooth og nem at drikke, også når den er helt ung.

    I 2018-årgangen er der 42% Merlot. Den druesort, der fylder mest, er Cabernet Sauvignon med 53%, mens der blot er en smule Petit Verdot og Cabernet Franc.

    Vinen kommer fra vinhuset Pichon-Longueville, der har en historie, der rækker helt tilbage til 1688. Den del af slottet, der i dag hedder Comtesse de Lalande, blev til i 1850, hvor det store slot blev delt i forbindelse med en arvesag. I 80'erne blev der etableret en helt ny kælder og gennemført en større restaurering, og i 2007 blev slottet købt af Louis Roederer, der ellers er mest kendt fra Champagne-området. Sylvie Cazes blev ansat som direktør, og hun har været med til at give slottet en udvikling i det vinmæssige udtryk, der er mere blødt og tilgængeligt - eller mere feminint, ville nogle måske sige.

  • Denne vin er endnu ikke blevet anmeldt.
  • Indhold:
    75 cl.