Chateau Reysson 2016
Merlot-Bordeaux fra uventet jord.
Det store vinhus Dourthe har gennem årene opkøbt adskillige slotte i Bordeaux. I 2001 overtog de selve driften af Château Reysson i Haut Médoc, og da de japanske ejere satte slottet til salg i 2014, blev det indlemmet i Dourthes imponerende portefølje.
Selve ejendommen har tråde helt tilbage til middelalderen, men det er først i 1800-tallet, Château Reysson bliver sat i forbindelse med vinproduktion. I dag knytter der sig 40 ha vinmarker til slottet, som ganske usædvanligt er beplantet med en absolut overvægt af merlot - ja, formentlig den højeste procentdel (92) på hele Médoc-halvøen, der først og fremmest er cabernet sauvignon-land.
Men lige præcis Reyssons marker på skråninger med en leret og fossil undergrund passer merlot-druerne særligt godt. De vinificeres med mindre mængder cabernet sauvignon og cabernet franc i forskellige typer temperaturkontrollerede ståltanke, og det endelige blend lagres i 12-14 måneder på franske egefade, hvoraf 15 pct. er nye.
Det resulterer i en blød, let fyldig rødvin med noter af saftige mørke bær og blommer og strejf af tobak og laurbær.
- Om denne vin
- Anmeldelser
- Fakta
-
.
-
-
Årgang:2016Vintype:Land:Område:Kommune:Producent: