Ægte value-for-money vin fra det sydlige Rhône.
Domaine de Fontbonau er stadig en relativt ny spiller på det store franske vinkort. Men det er en ny spiller med en kæmpe erfaring, ekspertise og kompetence, som bliver båret frem af enorme ambitioner til at ville lykkes.
Allerede i de første årgange fra omtrent 15 år siden viste Domaine de Fontbonau, at der var noget stort i vente, og denne Les Chaux er absolut en bekræftelse af dette. Det er Grenache, der driver værket, mens der også er både Syrah og Cabernet Sauvignon på de 44 hektar vinmarker, der har den bedst tænkelige placering i Côtes du Rhône. Markerne er beliggende i den sydlige del af Rhône - men ikke så langt fra skillelinjen mellem Nord og Syd.
Les Chaux har en smuk, frisk rød frugt i næsen, hvor der også er et strejf af krydderi. I munden oplever man straks en rigtig flot balanceret struktur i garvesyren, og afrundingen er rund og frugtagtig med en cremet og blød finish.
Selvom rødvinene fra Côtes du Rhône er en meget populær vintype i Danmark, så har den endnu ikke helt opnået samme hype og popularitet som Bourgogne og Bordeaux. Det betyder heldigvis, at det er muligt at sikre sig nogle rigtig gode vinoplevelser til meget fornuftige priser, og her er Domaine de Fontbonaus Les Chaux bestemt ingen undtagelse.
Årgang | 2021 |
Vintype | Rødvin |
Land | Frankrig |
Område | Rhône |
Producent | Domaine de Fontbonau |
Alkoholprocent | 14.5% |
Indhold | 75cl |
Druer | Grenache, Syrah |
Produktionsmetode | Økologisk |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 63613 |