S. Leonardo 20 years Tawny

Klassiske portvinsdruer fra de bedre marker med ældre vinstokke indgår i denne 20 års tawny. Druerne fodtrampes og vinificeres i åbne stentanke. Herefter tilsættes aguardente (en særlig type brandy), hvorved gæringen stopper. Vinen lagres i en årrække på gamle egefade af forskellig type, inden den blendes, tappes på flaske og frigives. 20 års tawny består af et blend af nyere og fortrinsvis ældre årgange.

Fyldig, intens ravfarvet portvin med sødmefulde smagsnuancer af tørret figen og dadel, rosin, valnød, vanilje, kakao, krydderier og orangeskal.

S. Leonardo 20 years Tawny er desværre udsolgt i øjeblikket.

  • Om denne vin
  • Anmeldelser
  • Fakta