Sublim Sancerre. Cremet, frisk og fyldt med velsmag.
Med Les Villaudes får man en forrygende flaske hvidvin, der fremstår mere voluminøs og bredskuldret, end hvad man normalt forventer af en Sancerre. Den knasende sprødhed og knitrende syre, man forventer, er bestemt til stede, men bliver gjort selskab af lækker, fedmefuld og cremet tropisk frugt.
Druerne til denne vin høstet fra marker omkring landsbyen Verdigny, der ligger i selve hjertet af Loire i det centrale Frankrig. Sauvignon Blanc-druerne kommer fra 40 år gamle vinstokke, der står plantet på sydøst vendte skråninger, hvilket sikrer, at druerne får en helt optimal mængde solskin. I det hele taget er der ikke gået på kompromis med kvaliteten, og det smager man tydeligt i vinen.
I duften optræder grønne æbler i et fornemt samspil med mere fede frugter ala ananas og grapefrugt. Smagen er forholdsvis rund og fyldig, godt hjulpet på vej af de 12 måneders lagring i brugte 228-liters egetræsfade. Men stadig med den klassiske friskhed og ranke syre i afslutningen, som man forventer af god Sancerre.
Årgang | 2020 |
Vintype | Hvidvin |
Land | Frankrig |
Område | Loire |
Kommune | Sancerre |
Producent | Domaine Jean Marie Reverdy |
Alkoholprocent | 13.5% |
Indhold | 75cl |
Druer | Sauvignon Blanc |
Produktionsmetode | Konventionel |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 62948 |
Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol