Smagekasse - BOURGOGNE LUKSUS (6 fl.)

Theis Vine
Dette er Bourgogne-kræs for kendere. Eller for dig, der har fået smag for alt det, de forførende pinot noir- og chardonnay-vine kan byde på - særligt når man bevæger sig et step op ad kvalitetsstigen. Her får du 6 flasker Bourgogne af den eksklusive slags.

Smagekasse - BOURGOGNE LUKSUS (6 fl.) er desværre udsolgt i øjeblikket. Skriv din e-mailadresse ind nedenfor og få besked så snart den er på lager igen.

  • Om denne vin
  • Anmeldelser
  • Fakta
  • Oplev Bourgogne på første parket med denne luksus-smagekasse bestående af 6 monumentale Bourgogne-vine fra regionens førende vinproducenter. Vi har nøje udvalgt disse imponerende vine, som repræsenterer Bourgogne på smukkeste vis.

    Luksus Bourgogne-smagekassen indeholder:

    Jean-Michel Guillon, Les Crais 2016, Gevrey-Chambertin (1 fl.)
    Kan piloter lave Bourgogne? Ja, Jean-Michel Guillon kan. Den tidligere aerotekniske ingeniør og pilot droppede flykarrieren til fordel for vinen, og det var en god beslutning. Hans røde Gevrey Chambertin-vine imponerer gang på gang med deres tætte og modne frugt, og denne koncentrerede enkeltmarksudgave er ingen undtagelse. Pinot noir på 1. cru-niveau! (DinVinGuide: 92 point)

    Domaine Christian Moreau, 1. Cru Vaillons 2017, Chablis (1 fl.)
    Når man rangerer blandt verdens 10 dygtigste hvidvinsproducenter, er det klart, at forventninger til det, der er i flasken, skrues i vejret. Heldigvis indfries forventningerne til fulde. Christian Moreau laver Chablis, så englene synger. Ikke mindst når han tryller med druerne fra sine 1. cru-marker. Denne Vaillons har både syre og sprødhed kombineret med intense noter af ananas, abrikos og citrus. (Wine Advocate: 89-91 point)

    Domaine de Bellene, 1. Cru Les Peuillets 2015, Savigny-Les-Beaune (1 fl.)
    Med denne røde Savigny beviser vinmageren Nicolas Potel virkelig, hvad han kan opnå med sine økologiske topvine. Druerne er høstet på en beskeden parcel med gamle pinot noir-vinstokke. Lagring på nye og gamle fade har rundet denne mørke og maskuline 1. cru-vin flot af.

    Domaine Rapet Père & Fils, 1. Cru Les Vergelesses 2014, Pernand-Vergelesses (1 fl.)
    Blød, rund og charmerende. En flot 1. cru-vin fra Beaune-området skabt af ægteparret Sylvette og Vincent Rapet, som står for en meget frugtig stil i vinene og derfor holder igen med brugen af ny eg. Her får du både røde og mørke bær og et hint af fugtig skovbund.

    Domaine Glantenay, 2016 Volnay (1 fl.)
    Gennem generationer har familien Glantenay lavet vin i Volnay, og denne røde villages-vin demonstrerer med al tydelighed, hvor højt niveauet i dette domaines vine efterhånden er nået op i. En blød og elegant vin med god dybde og koncentration, der klart kommer til udtryk i paletten af solmodne solbær, syltede brombær og lakrids.

    Leroy, 2014 Bourgogne Blanc (1 fl.)
    Madame Lalou Bize-Leroy er en legende i Bourgogne, og det er hendes vine også. Biodynamiske og nærmest overjordiske. Bourgogne, som ingen andre end hun kan lave den. Selv i denne ”almindelige” udgave, der hverken har kommune- eller cru-status, fornemmes hendes helt særlige håndelag. En unik og intens hvidvin, der balancerer flot mellem frugtig fylde og fint afstemt syre. (Vinbladet: 93 point)

    Du får kort og godt med denne smagekasse:
    - 6 monumentale vinoplevelser fra Bourgogne
    - Gratis og problemfri levering lige til døren

  • Denne vin er endnu ikke blevet anmeldt.
  • Vintype:
    Smagekasse
    Land:
    Frankrig
    Område:
    Producent:
    Theis Vine