Dette er kronjuvelen i Domaine Huëts produktion. Vinen er sammensat af særligt udvalgte druer fra markerne ‘Clos de Bourg’ og ‘Le Mont’, hvor kun tørrede og botrytis-ramte druer høstes. Disse typer af druer opnår en særligt intens mostkoncentration, og kun på dem kan man frembringe denne top-cuvée. Vinens farve er orange, og i næsen mødes du af en eksplosion af tørrede frugter, honning og kandiseret appelsin. Den intense sødme møder et mesterligt modspil i vinens mineralske bid og en gennemstrømmende, pirrende syre. Det giver en vin, som fremstår nærmest elektrisk i munden, og på trods af de allerede udviklede smagsaromaer, så er denne vin først lige kommet i gang. Lige nu smager den legendarisk, og anmelderne kaster tårnhøje point efter den, men alligevel er der endnu mere i vente på den lange bane.
Wine Spectator - 96
Årgang | 2016 |
Vintype | Hvidvin |
Land | Frankrig |
Område | Loire |
Producent | Domaine Huet |
Alkoholprocent | 10% |
Indhold | 50cl |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 53402 |