Chateau Rieussec 2016

Chateau Rieussec

Der optjenes ikke point ved køb af denne vare. Hjemkommer 3. kvartal 2019
Sælges kun i hele kasser af 12 stk. / ks
Pris v. 12 styk
409,95 DKK

Anmeldelser

James Sucking 98-99 / 100
Wine Advocate 92-94 / 100

Om vinen

Oprindeligt grundlagt af karmelitermunke i 1700-tallet har dette slot siden levet en omskiftelig tilværelse i hænderne på forskellige ejere. Alain Vuillier, som overtog det i 1971, var yderst passioneret omkring fremstillingen af sine søde vine, men han kunne ikke få indtægter og udgifter til at balancere og måtte kaste håndklædet i ringen i 1984.

Ejerne af 1. cru-slottet Château Lafite Rothschild havde et stykke tid været på udkig efter en Sauternes-ejendom, og her bød chancen sig. Handlen kom på plads, Lafite-folkene rykkede ind og så tog forandringerne fart. Der blev investeret millioner i at modernisere slottet, og samtidig opkøbte man yderligere jord, således at det samlede areal nåede op på 93 ha med vinstokke.

90 pct. er semillon, 7 pct. sauvignon blanc og 3 pct. muscadelle. Stokkene er i gennemsnit 25 år gamle og vokser på en 78 meter høj bakketop. Der høstes manuelt ad flere omgange - og først når druerne er blevet angrebet af botrytis (ædel råddenskab). Vinifikationen sker i 50 pct. nye og resten let brugte egefade, og efterfølgende lagres vinen i 16-26 måneder på barriques, inden det endelige blend foretages.

Det giver en intens, kraftfuld sød vin med fedmefulde honningnoter, indslag af tropisk frugt og et afsluttende strejf af mineralitet.


Bliv medlem - og optjen point

Som medlem optjener du 2,5% pr. ordre, som du kan bruge næste gang du handler hos os.

 

Kontakt os