Carmenere - Syrah - Malbec 2013

Elqui Wines

Pris v. 6 styk
139,95 DKK

Om vinen

Elqui-dalen er det nordligste vinområde i Chile med marker beliggende i op til 2000 meters højde, hvor temperaturerne svinger voldsomt i løbet af døgnet og om natten kan dykke helt ned til 4-5 grader. Denne vin består af et blend af tre forskellige druetyper: 52 pct. syrah, 37 pct. carménère og 11 pct. malbec fra de tre enkeltmarker Maitén (carménère og syrah), El Tambo (carménère og malbec) og Peralillo (malbec). Markerne ligger tæt på Stillehavet og er under konstant indflydelse af de kølige vinde herfra. Det sikrer en langsommere modningsproces og et køligere udtryk i vinen.

Druerne høstes med håndkraft og vinificeres i temperaturstyrede ståltanke. Vinen lagres efterfølgende i 12 måneder i en kombination af et og to år gamle franske, ungarske og amerikanske egefade. Det resulterer i en saftig og krydret rødvin med fin mineralitet, en mintet tone og dyb, mørk frugt i retning af brombær, solbær og hyldebær.


Bliv medlem - og optjen point

Som medlem optjener du 2,5% pr. ordre, som du kan bruge næste gang du handler hos os.

 

Kontakt os