Priorat - Dits del Terra

Terroir Al Limit

Varen er desværre udsolgt. Skriv dig op - så sender vi dig en mail når denne eller næste årgang er på lager.

 

Om vinen

Dits del Terra er lavet på 100 pct. cariñena fra 85 år gamle vinstokke, der gror på tre forskellige sydvendte parceller i 400 meters højde. Det giver en vin, som er mere kødfuld end vinene fra de nordvendte marker. Alligevel formår Dominik Huber at bibeholde et raffineret udtryk i vinen.

Cariñena fra så gamle vinstokke har meget lidt tilfælles med de mere rustikke vine, man normalt forbinder med denne drue. Den minder i langt højere grad om vin dyrket længere nordpå. Druerne er høstet ved håndkraft, og vinen har lagret i store, neutrale egefade i 24 måneder.

Farven er dyb rubin med en ildrød kant. Mørke blommer, figner og skovbær står op af glasset - og med mere luft også lidt asiatiske krydderier. I munden er vinen både fyldig og frisk. Under de mange lag af mørk frugt ligger der en sprød tannin, som man normalt ikke forbinder med Priorat-vine. Den giver en lethed, som er ret usædvanlig for en vin dyrket i så varmt et område. Et flot glas til peberbøffen eller de lidt kraftigere retter med oksekød.

Bliv medlem - og optjen point

Som medlem optjener du 2,5% pr. ordre, som du kan bruge næste gang du handler hos os.

 

Kontakt os