Pfalz Riesling Trocken

Weingut Christmann

Varen er desværre udsolgt. Skriv dig op - så sender vi dig en mail når denne eller næste årgang er på lager.

 

Om vinen

De økologisk og biodynamisk dyrkede riesling-druer, som indgår i Christmanns Gutswein, høstes som de første på ejendommens forskellige klassificerede marker. Det vil sige, at man høster de klaser, der modnes tidligst og dermed holder et moderat syreniveau. Druerne vinificeres i temperaturregulerede ståltanke, og vinen lagres kortvarigt - ligeledes på stål - inden den klares, filtreres og aftappes.

Vinen er bevidst holdt i den lette og elegante stil og udtrykker fint de enkelte markers forskellige jordbundsforhold. En markant mineralitet præger vinen, som har noter af både flint og skifer og frugtmæssigt går i retning af kandiseret citrus og gule stenfrugter med en underliggende tone af urter og røget hø.


Bliv medlem - og optjen point

Som medlem optjener du 2,5% pr. ordre, som du kan bruge næste gang du handler hos os.

 

Kontakt os