Theis Vinakademi

 APP number 1856

Intro

Hos Theis Vine finder vi det naturligt, at vi som Fine Wine specialist og landets førende udbyder af Bourgogne, også tilbyder WSET kurser i vores smukke omgivelser i Charlottenlund.  Vores unikke udvalg af kvalitetsvine giver os rig lejlighed til at tage vores deltagere med på en rejse rundt i vinens fortryllende verden. Hos Theis Vine er  vores underviser WSET Certified Educator, en af verdens mest prestigefyldte certificeringer, når det kommer til vinøs undervisning. Vi tilbyder spændende kurser der både udfordrer og overrasker vores deltagere.

For medlemmer af vores Grand Cru klub tilbydes WSET kurserne Level 1, 2 og 3 Awards in Wine hvorefter man kan tilmelde sig til Level 3 Awards in Wine

Theis Vinakademi udbyder Level 1, 2 og 3 For Horeca samt for liebhavere (Som en del af Kurserne tilbyder vi en billig billet til en tema smagning.)

Vores underviser

Jon Christensen er Dip WSET samt WSET Certified Educator, og har desuden været vindommer for International Wine and Spirits Competition (IWSC) siden 2009. Tidligere har Jon i 5 år, været Head Educator i Dubai for MMI APP som i 2014 blev shortlisted til Riedel Award for bedste nye internationale APP. Jon har undervist i vin og spiritus i mere end 10 år.

             

WSET level 1 awards in Wine

Dette niveau henvender sig til dem der gerne vil vide lidt mere om vin, helt generelt. Der behøves ikke forudgående viden for at kunne følge med.

Formålet med kurset er at øge deltagerens viden om:

  •  Vinfremstilling og vin generelt.
  •  Druetyper.
  • Typer af vin, samt de grundlæggende forskelle i produktionsmetode.
  •  Opbevaring og servering af vin, herunder valg af glas.
  •  Fejl i vin - hvad er det og hvordan opstår de?
  • Socialt ansvar.

 Eksamen består af en test med 30 multiple choice spørgsmål. Disse skal besvares indenfor 45 minutter. For at bestå kræves en korrekt svarprocent på 70%.

Specifikationer til kurset kan downloades her

Pris: 3000 DKK for aftenkursus / 3200 DKK for heldags kursus

WSET level 2 Awards in wine and Spirits

Dette niveau henvender sig til alle med øget interesse for vin. Det anses i branchen som det indledende trin. Der kræves ikke nogen forudgående kvalifikationer for at tilmelde sig.

Formålet med kurset er at øge deltagerens viden om: 

  •  Vinfremstilling og dyrkningsmetoder. Herunder indvirkning på vinens udtryk. Vi går bagom etiketten og ser på de faktorer, der bidrager til at give vinen sin unikke udtryksform.
  •  Druetyper. Herunder geografiske dyrkningssteder, af de forskellige druetyper.
  • Typer af vin, samt de avancerede forskelle i produktionsmetode.
  •  Vinetiketten - læsning og forståelse af informationen.
  •  Spiritus. Gennemgang af produktionsmetoder og råmaterialer samt, den indflydelse de har på udtrykket.
  •  Smageteknik gennem WSET Level 2 Systematic Approach to Tasting Wine® (SAT)
  •  Vin og mad
  •  Socialt ansvar

 Eksamenen består af en test med 50 multiple choice  spørgsmål. Disse skal besvares indenfor 60 minutter. For at bestå kræves en korrekt svarprocent på 55%.

Specifikationer til kurset kan downloades her

Pris: 7500 DKK

WSET level 3 Awards in Wine

Det er en forudsætning at man har bestået Level 2 Awards in Wine. Dette niveau henvender sig de meget entusiastiske som ønsker at videreudvikle deres viden om vin.

Formålet med kurset er at øge deltagerens viden om:

  • Vinfremstilling, dyrkningsmetoder, lagring og aftapning. Såvel som geografisk placering, samt den indvirkning det har på vinen.
  • Dybdegående gennemgang af druetyper samt geografiske dyrkningsplaceringer, af de forskellige druetyper.
  • Typer af vin. Gennemgang af hvordan ovenstående faktorer kan medvirke til at forklare forskellene.
  • Opbevaring af vin.
  • Spiritus. Gennemgang af produktionsmetoder og råmaterialer, samt den indflydelse de har på smag og stilart.
  • Smageteknik gennem WSET Level 3 Systematic Approach to Tasting Wine® (SAT)
  • Vin og mad
  • Socialt ansvar

 Eksamen består af to dele. 

Teoretisk prøve: 50 multiple choice spørgsmål, samt en skriftlig prøve med 4 korte spørgsmål som skal besvares med en korrekt svarprocent på 55%. 

Smageeksamen: Der smages på to vine, som skal beskrives og gennemgås i overensstemmelse med Smageteknik gennem WSET Level 3 SAT. 

Hele eksamen tager ca. 3 timer.

Specifikationer til kurset kan downloades her

Pris: 12500 DKK

N.B: Alle eksamener og smagenoter forgår på engelsk. WSET er en britisk organisation og dine eksamener skal dermed vurderes af en engelsktalende censor.

 

Bliv medlem


Glemt password

Indtast din e-mail herunder for at få et nyt password.