Ceretto

Ceretto-familien har været blandt de førende vinmagere i Piemonte siden de tidligere 1970’ere. Navnlig husets enkeltmarks-Barolo nær Castiglione Falletto, Bricco Rocche, har positioneret Ceretto helt i front blandt Piemontes top-vine. Hvad Angelo Gaja er, og har været for Barbaresco, er brødrene Bruno og Marcello Ceretto således for Barolo. Som bannerfører i den første modernistbølge i Piemonte, omfattede deres ungdomsoprør i 60’erne hverken venstreorienterede dogmer eller bevidsthedsudvidende stoffer. For Ceretto-brødrene, og andre ligesindede, bestod oprøret mod forældregenerationen i et helt nyt mindset omkring behandlingen af den besværlige men enestående Nebbiolo-drue, for hvilken viticulture og vinifikation på det tidspunkt havde været uforandret siden midten ... Læs mere

Ceretto-familien har været blandt de førende vinmagere i Piemonte siden de tidligere 1970’ere. Navnlig husets enkeltmarks-Barolo nær Castiglione Falletto, Bricco Rocche, har positioneret Ceretto helt i front blandt Piemontes top-vine.
Hvad Angelo Gaja er, og har været for Barbaresco, er brødrene Bruno og Marcello Ceretto således for Barolo. Som bannerfører i den første modernistbølge i Piemonte, omfattede deres ungdomsoprør i 60’erne hverken venstreorienterede dogmer eller bevidsthedsudvidende stoffer. For Ceretto-brødrene, og andre ligesindede, bestod oprøret mod forældregenerationen i et helt nyt mindset omkring behandlingen af den besværlige men enestående Nebbiolo-drue, for hvilken viticulture og vinifikation på det tidspunkt havde været uforandret siden midten af 1800-tallet.
Moderniseringen af metoderne i Piemonte bestod i kraftig reduktion af høstudbytter, temperaturregulerede gæringstanke – typisk i rustfri stål, kortere macerationsperiode med hyppige overpumpninger, der sammen med en generel højnelse af kælderhygiejnen, eliminerede broderparten af de nedbrydende og oxidationsfremkaldende mikrokulturer. I kombination med en efterfølgende lagring på mindre, nye træfade, resulterede det alt i alt i blidere, frugtigere og mere brugervenlige vine.
Om end modernisternes vine var hurtigere modnende end traditionalisternes, var det efter international målestok vellavede og mere imødekommende vine. De gammeldagsfremstillede, tanninrige og oftest let oxiderede vine kunne herefter ikke længere gemme sig bag etiketten ”regional charme”.
I dag er Ceretto transformeret til et luksusbrand, der råder over 135 hektar marker fordelt på ikke færre end ni vingårde og fire vinerier, der hver især er prangende arkitektoniske mesterværker, foruden den to-stjernede Michelin-restaurant Piazza Duomo og det tilhørende spisested La Piola i Alba, konfektfabrikken Relanghe, og engagement i såvel chokoladefremstilling som osteproduktion.
Juvelerne i kronen er og bliver dog Bricco Rocche i Barolo og Bricco Asili i Barberesco. Det er disse vingårde, der har lagt fundamentet til Ceretto’s internationale anerkendelse.
Fra Bricco Asili laves to Barbaresco’er: Bernardot i Treiso, der kommer fra relativt nybeplantede vinstokke på den 4,3 ha. store vinmark, og selve Bricco Asili fra marken på sølle 1,2 ha., med vinstokke beplantet i 1970.
Fra Bricco Rocche vingården kommer selvsagt signatur-Barolo’en Bricco Rocche, der med et areal på blot 1,2 ha. giver en beskeden årlig produktion på 5.000 flasker. Det er i sagens natur vin, der er lige så sjælden som kostbar. Men mere kompleks Barolo skal man lede længe efter.
Med sine 5,2 hektarer er Brunate Ceretto’s enkeltmarks Barolo med den største produktion. Vinen er generelt mere feminin, lys og elegant end de ovennævnte, og den lader sig fint nyde i sin pure ungdom.
Zonchera og Asij er Ceretto’s basis Barolo og Barbaresco. Druerne til disse vine kommer dels fra yngre vinstokke på egne marker, dels fra kontrakter med vinbønder i lokalområderne. Skønt de er husets entry-level vine, er de begge glimrende eksempler på Ceretto-husets vinøse stil.
Fra Monsordo Bernardina vingården kommer farisæer-vinen Monsordo, der er fremstillet på de kætterske franske druer Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.Monsordo er en moderne, fadlagret vin. Opulent i både bouquet og smag, med righoldige elementer af frugt, krydderier og vanilje.
Yderste såvel som inderst, er Ceretto’s vine et nærmere studie værdigt. Den brillante grafiske designer, Silvio Coppola, lagde i 1982 grunden til Ceretto’s signifikante etiketter, hvis håndværksmæssige elegance harmonerer fortræffeligt med den vinøse stil, der er blevet Ceretto’s adelsmærke: finesserige, dybe og komplekse vine.

Lær om Ceretto

Vis alle1-12 af 17 produkter
  1. Barolo
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Barolo
    Cellartracker90 / 100
    International Wine Report92 / 100
    James Suckling93 / 100
  2. Blange - Arneis
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Langhe
    James Suckling91 / 100
  3. Barolo
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Barolo
    Cellartracker91 / 100
    James Suckling93 / 100
    Wine Spectator93 / 100
  4. Monsordo - Langhe Rosso
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Langhe
    James Suckling92 / 100
    Wine Spectator90 / 100
  5. Barolo - Brunate
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Barolo
    Falstaff Magazin94 / 100
    James Suckling97 / 100
    Luca Gardini90 / 100
    Wine Enthusiast90 / 100
    Wine Spectator94 / 100
  6. Barbaresco - Bricco Asili
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Barbaresco
    Falstaff Magazin95 / 100
    James Suckling93 / 100
    Stephen Tanzer92 / 100
  7. Barbaresco - Bernardot
    Ceretto
    ItalienPiemonte - Barbaresco
    James Suckling92 / 100