Joe Dobbes Family Estate
 
Joe Dobbes lærte at lave pinot noir-vin i Bourgogne og er nu en af de mest veletablerede producenter i Oregon.

I over tre årtier har Joe Dobbes arbejdet med vin. Han begyndte sin karriere i midten af 80’erne som ung elev på en vingård i Nahe. Senere rykkede han til Bourgogne, hvor han fik lov til at arbejde med og lære af vinlegender som Christophe Roumier og Dominique Lafon, inden han slog sig ned i Oregon som winemaker for flere af de anerkendte vinhuse i staten.

Lær om Joe Dobbes Family Estate

Uddybende info

Han valgte i 2002 at satse alle sine sparepenge på at skabe sit eget vineri, og det gjorde han så godt, at Joe Dobbes Family Estate Winery i dag regnes for et af de mest veletablerede i hele Oregon. Ejendommens vinmarker omfatter 214 ha i Willamette Valley. Her arbejder Joe tæt sammen med en række af Oregons dygtigste vinmagere om at producere imponerende enkeltmarksvine og vellavede cuveer.

Joe Dobbes opererer med tre forskellige serier, som hver især udtrykker det absolut bedste inden for deres respektive genre:

Dobbes Family Estate er hjertet i Joes vingård: Flotte, elegante og lagringsværdige vine fra Oregons bedste vinmarker. Joe fokuserer her på områdernes bedste druesorter: Pinot noir og chardonnay fra Willamette Valley og syrah, grenache blanc og viognier fra Rogue Valley.

Joes anden serie, Wine By Joe, er kalitetsvine på pinot noir, pinot gris og chardonnay til overkommelige priser.

Den tredje serie, Jovino, etablerede Joe Dobbes i 2005. Mærket fokuserer på pinot noir og pinot gris, og vinene serveres på de fineste restauranter og sælges kun til udvalgte markeder.

1-5 af 5 produkter
  1. Pinot Noir - Wine by Joe
    Joe Dobbes Family Estate
    USAOregon
    Fløjlsblød pinot noir, der er lige til at gå til.
    Forlaget Smag16 / 20
    Forlaget-smag.dk
  2. Pinot Gris - Wine by Joe
    Joe Dobbes Family Estate
    USAOregon
    Sprød pinot gris, der er lige til at gå til
    Ekstra Bladet
  3. Pinot Noir - Patricia's Cuvee
    Joe Dobbes Family Estate
    USAOregon
    Fyldig pinot noir fra de bedste parceller
    Antonio Galloni91 / 100
    Cellartracker91 / 100
    Stephen Tanzer91 / 100
    Wine Spectator91 / 100
  4. Pinot Noir - Meyers
    Joe Dobbes Family Estate
    USAOregon
    Enkeltmarks-pinot noir fra højtliggende parceller
  5. Pinot Noir - Momtazi Vineyard
    Joe Dobbes Family Estate
    USAOregon
    Mørk og mineralsk pinot noir fra enkeltmark med vulkansk undergrund