- Vine
Udvalgte
- Vintilbud
- Smagekasser
- Rødvin
- Champagne
- Hvidvin
Andre lande
Udvalgte producenter
- Treasure
- Andet
- En Primeur
De biodynamiske vine fra Weingut Wittmann i det sydlige Rheinhessen er så eftertragtede, at det meste af produktionen allerede er solgt, før den frigives. At vinene er noget helt særligt, bekræftes af, at vingården blev udnævnt som årets bedste hvidvinsproducent 2005 i Tyskland.
Familien Wittmann har dyrket vin siden 1663. Håndelaget er med andre ord nedarvet gennem generationer. Udover en ekstrem sans for detaljen er familien velsignet med nogle af de bedste marker i distriktet. Riesling-kyndige vil nikke genkendende til navne som Kirchspiel, Aulerde, Brunnehäuschen og ikke mindst Morstein.
Vingården har været økologisk certificeret siden 1990 og blev biodynamisk i 2004. Der produceres ca. 150.000 flasker om året. Halvdelen er riesling og resten forskellige sorter som silvaner, weisser burgunder, chardonnay og spätburgunder. Særligt riesling-vinene med Grosses Gewächs-klassifikation beskrives som både storladne og sofistikerede.