Skrevet af Mette Mayland
Det er de færreste vindrikkere, som ikke på et eller andet tidspunkt er stødt på en vin fra Ribera del Duero. Mange drikker endda vinene jævnligt. Og endnu flere har simpelthen udset sig Ribera som deres spanske yndlingsvindistrikt og kan ikke få nok af de kraftige, krydrede og mørke vine herfra.
Historien om Ribera del Duero-vinene, som vi kender dem i dag, begynder for godt 35 år siden. Området fik egen D.O.-appellation i 1982 og er således et ganske ungt distrikt. Dengang eksisterede der bare 9 producenter - i dag er antallet nået op i nærheden af de 300. En voldsom eksplosion, som skyldes vinenes voksende popularitet ikke bare i Spanien, men i hele Europa - ja, for så vidt det meste af verden. Men selv om en enkelt vingård, der blev etableret helt tilbage i 1864, kastede glans over området, animerede det i første omgang ikke de lokale vinbønder til at producere vine, der hævede sig over gennemsnittet, og det meste druemateriale blev solgt til kooperativerne.
Vingården var legendariske Vega Sicilia, som med ambitionen om at gå de ædle Bordeaux-vine i bedene havde plantet cabernet sauvignon-druer langs Duero-flodens bredder. Vinene blev verdensberømte - de blev bl.a. serveret til prins Charles’ og lady Dianas bryllup i 1981 - men det blev selve Ribera del Duero ikke. En enkelt pionér tog dog udfordringen op. Alejandro Fernandez fik med sine Pesquera-vine gradvis drejet spotlyset over på Ribera, og siden fulgte bl.a. vores egen nok så bekendte Peter Sisseck, som i 1995 brød gennem lydmuren med kultvinen Pingus. Resten er historie, som man siger … Men værd at bemærke er dog, at den udvikling, der er sket i området, ikke mindst er båret frem af lokale kapaciteter som Mariano Garcia (Aalto, Mauro m.fl.), Emilio Moro (Malleolus, Cepa 21 m.fl.) og Javier Zaccagnini (Aalto, Sei Solo), der alle har været med, siden de første kapitler af dette spanske vineventyr blev skrevet. Deres vine rangerer i dag blandt de absolut største i Ribera del Duero. Ca. to timers kørsel fra Madrid i nordlig retning finder man Ribera del Duero i provinsen Castilla y León.
Vinmarkerne strækker sig over godt 110 km langs Duero-floden og befinder sig i en gennemsnitlig højde af 7-800 meter. Klimaet er kendetegnet ved meget varme dage og ofte ekstremt kølige nætter, hvilket giver perfekte betingelser for at lave store, lagringsværdige vine. Tempranillo-druen er den mest beplantede, og kravet er da også, at vinene skal indeholde minimum 75 pct. af denne sort for at opnå Denominación de Origen-status. Andre benyttede druer er typisk cabernet sauvignon, merlot, malbec, syrah og petit verdot. I de første årtier, hvor områdets popularitet bare steg og steg, bar vinene ofte præg af en lidt hårdhændet form for lagring på udelukkende nye amerikanske og franske egefade. Selv om den mørke, modne frugt kunne modstå meget og fadet hen ad vejen blev bedre integreret i vinene, havde de ofte et ristet og markant vaniljepræget udtryk. Det gjaldt særligt for vinene lavet på druer fra yngre vinstokke.
Tendensen har i de senere år bevæget sig mod en kortere og mere behersket lagring på både brugte og nye fade. Derved kommer frugten i højere grad til at spille hovedrollen i vinene. Når vi skænker Ribera i glasset, venter der således en stor og varm oplevelse. Vinene er fyldige og sødmefulde, men med et ædelt og stringent udtryk, der betyder, at de aldrig bliver svulstige og saftevandsagtige.
Vinglas