Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Terra de Falanis

2021 MUAC! - Mallorca

159,95 v/6 stk. (ved 1. stk. 179,95)
stk.

An/2's fantastiske lillebror er ultracharmerende i den skønne årgang 2021!

Druerne til denne charmerende vin stammer fra vinmarker fra primært den sydøstlige del af Mallorca, hvor havets kølige brise giver ideelle betingelser for udvikling af balancerede og smagsfulde druer. Druesammensætningen ligger tæt op ad storebroren fra Anima Negra (Callet og Manto Negro), og det er derfor ikke overraskende, at vinen besidder de samme forførende og læskende kvaliteter. Dog er der her anvendt mere Cabernet Sauvignon, så farven bliver en smule dybere.

I denne årgang 2021 består det endelige blend således af 35% Callet, 35% Manto Negre og 30% Cabernet Sauvignon. Muac 2021 har desuden lagret 5 måneder i nye, franske egetræsfade.

Farven er dybt purpur med mørk kerne. I næsen viser vinen noter af søde kirsebær, blommer, violer, varme krydderurter og løvskov i et let og lifligt udtryk, som inviterer til at tage en slurk. Smagen er fyldt med skønne røde skovbær, små vilde jordbær, chokolade, allehånde og et mildt strejf af vanilje. Vinen er saftig og krydret, men på en elegant måde, for intensitet i vin behøver ikke betyde tyngde. Det beviser MUAC! på fornemmeste vis.

Navnet 'MUAC!' kommer af det lydord, man bruger på spansk om et smækkys. Et navn, der på mange måder indkapsler det, som vinen ønsker at kommunikere. En nærmest euforisk stemning af glæde, hvor man overvældes af indre lyksalighed, og planter et smækkys på sin nærmeste. Manden bag etiketten og titlen forklarer selv, at når indholdet er seriøst, må etiketten godt være lidt mere løssluppen.

Årgang 2021
Vintype Rødvin
Land Spanien
Område Balearic Islands
Producent Terra de Falanis
Alkoholprocent 13%
Indhold 75cl
Druer Callet, Manto Negro, Cabernet Sauvignon
Produktionsmetode Konventionel
Faktablad Hent faktablad
Varenr. 64640
På lager - levering 1-2 hverdage

Alternative vine


Du har kigget på


Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.