Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

The Darling Wines

Økologi betyder alt for Chris Darling og makkeren Bart Arnst, som skaber prisbelønnede newzealandske vine på druerne Sauvignon Blanc og Pinot Noir.

Læs mere

Om The Darling Wines

Navnet antyder, at vi her har at gøre med en producent, der værdsætter sine vine meget højt. Og det er da også tilfældet, selvom navnet reelt kommer fra Chris Darling, der sammen med Bart Arnst står bag produktionen af vine herfra. De kalder sig selv for pionæer indenfor organisk vinproduktion, og de har noget at have det i. De slog deres økologiske pjalter sammen i 2007, hvor Chris Darlings store erfaring indenfor vinproduktion og Bart Arnst som den førende konsulent for økologiske New Zealandske vinmagere.

I dag bruger de mange kræfter på at holde markerne og vinstokkene i bedst mulig forfatning, for det er på vinmarkerne, at kvaliteten bliver skabt. De efterfølgende processer er naturligvis også vigtige, men kun god vin kan gøres bedre efter høsten – dårlig vin bliver aldrig rigtig godt, uanset hvad man gør ved den.

Relativt nyt vinhus i Marlborough

The Darling er et relativt nyt vinhus i Marlborough. Huset blev etableret i 2007 og ejer ikke en eneste vinmark selv. Chris Darling og Bart Arnst, som står bag, har en klar idé om, hvilken type vine de vil producere, men i stedet for at starte helt fra grunden med at opkøbe jord og plante vinstokke, lavede de aftaler med lokale vindyrkere om at opkøbe deres druer. Udover at skulle avle sunde, modne druer fra velbeliggende marker krævede de af vindyrkerne, at de var økologisk certificerede.

Mere end 45 års erfaring i vinbranchen

De to grundlæggere havde begge et stort erfaringsgrundlag at trække på - tilsammen over 45 år i branchen. Chris Darling, som oprindelig kommer fra Australien, rejste i 2003 til New Zealand for at blive klogere på koldklima-vinene herfra. Han havde forinden arbejdet som winemaker for skiftende vinhuse - både i Australien og i Europa. Nu havde han besluttet sig for at lave vin i eget navn, og den skulle være newzealandsk.

Han gik sammen med Bart Arnst - ønolog med en fortid i rejsebranchen. Adskillige rejser rundt i Europa havde introduceret ham til vinens vidunderlige verden, og da han vendte hjem til New Zealand, tog han hul på en helt nye karriere: Han uddannede sig til vinbonde - dog med den tilføjelse, at han aldrig etablerede sin egen vingård, men i stedet virker som rådgiver for etablerede producenter. Bl.a. det anerkendte vinhus Seresin, som han hjalp med at konvertere til økologisk produktion.

"Winery of the Year”

De færdigheder har i den grad være afgørende for udviklingen af The Darling-projektet. Både Bart og Chris har en tæt kontakt til de enkelte vinbønder og sikrer sig således, at marker og vinstokke kultiveres efter deres ønsker. Med årene er det blevet til en ganske omfattende portefølje af spændende vine lavet på fortrinsvis sauvignon blanc og pinot noir. Stilen er ikke til at tage fejl af: Rene, balancerede og elegante vine skabt af det allerbedste druemateriale.

The Darling blev kåret til ”Winery of the Year” ved uddelingen af New Zealand Organic Wine Awards i 2015.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.