Sherry
Sherry er nok den hedvin, der har den bredeste variation af smagstyper, når vi taler hedvin. Sammenlignet med portvin og madeira, kan sherry variere fra de lyse og knastørre typer med kun 1 gram sukker pr. liter til de mørke og utroligt søde typer med over 400 gram sukker pr. liter. Sherry produceres i det sydvestlige Spanien i den såkaldte sherry-trekant, hvis hjørner udgøres af de tre byer Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María. Ifølge reglementet er det her – og kun her – sherry må lagres i de store eller små bodegaer.
Læs mere herDruer og marker
Der findes tre forskellige druesorter, som benyttes til fremstilling af sherry. Mest udbredt er Palomino Fino, som bruges til de tørre sherryer. Desuden benyttes Moscatel og Pedro Ximénez, der begge har et højere indhold af sukker og derfor resulterer i sødere vine.
Druerne vokser på marker i sherry-trekanten eller i egnen op mod Sevilla. De plantes enten i hvid kalkholdig jord - kaldet albarizas - eller mørkere jord, som er en blanding af sand og muld.
Lagring
Allerede kort tid efter at druerne er blevet presset, bestemmer kældermesteren, hvad druerne skal bruges til. Herefter tilsættes forskellige mængder alkohol, og vinene og begynder deres liv på fad. Vinen lagrer i de flotte bodegaer med sand på gulvet, som kan overhældes med vand for at øge luftfugtigheden. Længden af lagringstid er forskellig alt efter type, ligesom metoderne også varierer.
Der skelnes mellem biologisk lagring og almindelig lagring, hvor der sket en iltning af vinen. Ved biologisk lagring fyldes fadet ikke helt op, så der dannes et lag af gærsvamp på overfladen. Det kalder man ’flor’, og det ligner hvidt skum og får næring fra ilt, sukkerrester og alkohol. Samtidig forhindrer florlaget, at vinen oxiderer, ligesom det giver vinen en særlig duft og smag.
Solera
Sherry lagrer i det såkaldte solera-system med fade i tre eller flere lag. Hvert år fyldes der ny vin på, og det gamle tappes. Det foregår på den måde, at man tapper op til en tredjedel af indholdet i de nederste fade, som derefter fyldes op med vin fra fade i anden række osv. Årets høst fyldes så i det øverste lag og begynder derefter sin rejse ned gennem soleraen.
Systemet sikrer en ensartethed, idet den gamle vin hele tiden iblandes ny vin. Lagringstiden er fra tre år og opefter. Det kan være 5 eller 8 år eller helt op til 20 (Very Old Sherry) eller 30 år (Very Old Rare Sherry). Nogle gange angives også, hvornår soleraen blev påbegyndt, men det er vel at mærke kun en mikroskopisk andel af indholdet, der har så mange år på bagen.
Sherry typer
Sherry er altså ikke bare sherry, hvorfor det er vigtigt at kende typen – især i forhold til kombinationer med mad. Om de forskellige typer kan kort sige:
Fino
Lys, frisk og knastør vin fremstillet på Palomino Fino. Lagres under flor, som giver noter af blomster, hav, citrus og mandler. Lavere i alkoholprocent. God som aperitif eller til småretter (tapas), hvad enten vi taler om fisk, skaldyr eller tørret skinke.
Manzanilla
Lagrer ligeledes under flor og har samme karaktertræk som Fino. Men Manzanilla må kun lagres i Sanlúcar ved kysten, hvor vinen får et mere bittert og saltet præg, der giver den samme anvendelse som fino.
Amontillado
Starter livet som Fino, hvorefter der tilsættes alkohol, så floren uddør. Lagrer derefter videre med oxidation, så vinen bliver mørkere, nærmest ravfarvet, og får fadnoter som mandler og nødder. Lidt mindre tør end fino. Stadig fin som aperitif eller til tapas, men også til anden mad som en klassisk forloren skildpadde eller suppe.
Palo Cortado
Har først lagret under flor, men når floren dør ud, fortsætter den med at lagre på normal vis. Befinder sig sødme- og smagsmæssigt et sted mellem Amontillado og Oloroso og er lidt mørkere i farve og stil. Nogle af dem tilsættes lidt most af Pedro Ximénez.
Oloroso
Mørkere og sødere, men stadig defineret som tør sherry. Her fyldes fadene helt op og tilsættes mere alkohol, så der ikke opstår flor, idet gærsvampen har brug for ilt for at trives. Nogle af dem tilsættes lidt most af Pedro Ximénez. Mere kompleks og fyldig med noter af tørrede frugter og nødder. Kan drikkes til oste og forskellige kødretter, f.eks. simremad, eller nydes alene med lidt nødder.
Moscatel
Sød sherry, som dog ikke er så udbredt. God som dessert eller som en nydelse i sig selv.
Pedro Ximénez
Meget sød sherry, som ofte blot kaldes for PX. Tyk, mørk og intens, nærmest som sirup. Kan drikkes som en dessert i sig selv eller serveres til søde desserter. Eller prøv at hælde lidt PX ud over et stykke vaniljeis. En glimrende kombination.
Blended Sherry
Findes i flere udgaver med forskellige grader af sødme og med navne som Pale Cream, East India og Cream Sherry. Der er tale om fino, manzanilla, amontillado eller oloroso, som forsødes med lidt Moscatel eller Pedro Ximénez.
Servering og opbevaring
De helt tørre typer – især fino og manzanilla – bør serveres køligt (6-8 grader), evt. direkte fra køleskabet. Jo mørkere og sødere, des højere temperatur, men serveres en Pedro Ximénez for varm, risikerer den at opleves vammel. Så hold dem mellem 10 og 15 grader. Sherry opbevares stående, men trods den højere alkohol kan de ikke gemmes i mange år, hvis vi ser bort fra dem med lang lagringstid (VOS og VORS). Efter åbning bør flasken sættes i køleskabet og drikkes inden for nogle uger. De mørkeste og sødeste holder sig længst tid, mens en fino er bedst inden for en uges tid.
Til toppenDen danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol