Skrevet af Mette Mayland
Vinen har bobler og virker svagt mousserende, selvom det ikke er en mousserende vin. Hvis du oplever en svagt mousserende effekt i fx en rødvin, og den ligefrem bruser og prikker på tungen, er der gået eftergæring i vinen, og den står ikke til at redde. Læs mere om eftergæring her:
Skal en vin være behæftet med prikkende bobler, når det ikke er en mousserende vintype? Det korte svar er nej. Selvfølgelig skal en rødvin ikke have en mousserende eller brusende effekt, når du åbner flasken og hælder vinen i glasset. Jeg har personligt oplevet, at flere vine ligefrem har skudt proppen op i loftet pga. eftergæring, og så er den helt gal. Her har vinmageren med andre ord haft en rigtig dårlig dag og sovet i timen …
Druesorter som fx Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Sangiovese har et højt naturligt syreindhold, hvilket ofte kan give en prikkende og stikkende fornemmelse på tungen, som samtidig får vinen til at virke frisk og struktureret. Det må ikke sammenlignes med vinens kulsyreindhold, og det kan sommetider føre til en ubegrundet mistanke om eftergæring i vinen. I vintyper med et naturligt højt sukkerindhold som fx de frugtintense syditalienske rødvine, som får masser af sol og varme, vil syreindholdet også være tilsvarende højt, men her neutraliseres det af den store mængde sukker.
Alle vintyper indeholder kulsyre, og kulsyren er med til at tilføre vinen friskhed og vitalitet. Kulsyren opstår under selve produktionen, hvor gær og sukker omdannes til alkohol under gæringsprocessen. Under eftergæringen har kulsyren mulighed for at slippe væk i de ikke hermetisk lukkede ståltanke, men bliver vinen først aftappet på flaske, hvor vinen stadigvæk eftergærer, ja, så står vi med en vin behæftet med eftergæring, og i værste tilfælde en vin der er udrikkelig.
Kulsyre afgiver som sagt friskhed til vinen, og det er normalt forekommende i både røde og hvide vintyper. Hvidvin indeholder mest kulsyre, hvor vinmageren bevidst tilstræber en større mængde kulsyre for at tilføre hvidvinen sit friske og læskende udtryk. Det er ikke unormalt, at en hvidvin indeholder mellem 500-1000 mg/l – igen alt efter vintype. Mousserende vine som fx Champagne kan komme helt op på 2500-4000 mg/l. Her oplever man virkelig den prikkende mousserende fornemmelse på tungen, og de glinsende nuancer i glasset som virker som små liflige stjerneskud.
Eftergæring i vin opstår, når det naturlige sukkerindhold eller yderligere tilsat sukker endnu ikke er blevet omdannet til alkohol i vinen. Med andre ord har man fået aftappet en vin, hvor gæringsprocessen ikke har været afsluttet. Det kan også skyldes, at der stadigvæk har været gær tilbage i vinen – evt. vildgær, som forårsager eftergæringen i flasken. Eftergæringen afgiver kulsyre i flasken, og da denne er blevet hermetisk lukket med prop eller skruelåg, kan kulsyren ikke slippe væk og ophober sig således i flasken. Resultatet er små prikkende bobler i vinen, og en svagt brusende effekt når man skænker vinen.
I værste tilfælde kan presset fra kulsyren i flasken få korkproppen til at ryge af, hvorefter vinen vil bruse op af flasken som en rystet cola. Det er heldigvis sjældent, at det går så galt, og ofte vil man ikke lægge mærke til, at vinen faktisk er behæftet med en smule eftergæring, da det meste af kulsyren stille og roligt har kunnet undslippe vinen gennem proppen.
Står du med en eftergæret vin, skal du kontakte din vinhandler for at få ombyttet den fejlbehæftede vin.
Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol