Gratis fragt fra 1.499 kr.
Theis Vine
Menu:

Bodegas Finca Sandoval

Finca Sandoval er vinjournalistens drøm, der gik i opfyldelse. Kraftige, rene vine med nerve og balance.

Læs mere her
0 Vine
Sorter efter:  
Empty

Historien om Bodegas Finca Sandoval

Finca Sandoval blev skabt i 1998 af vinjournalisten og madanmelderen Victor de la Serna, som efter gennem årene at have smagt et utal af mere eller mindre vellykkede spanske vine besluttede at lave en vin helt efter sit eget hoved. I samarbejde med ønologen Rafael Orozco anskaffede han sig 10 ha marker og plantede stokke med syrah og, helt usædvanligt, den portugisiske touriga nacional-drue, der primært anvendes til portvin. Senere skaffede de la Serna sig adgang til yderligere 26 ha marker med gamle vinstokke af sorterne Bobal, Monastrell og Garnacha m.fl., som han enten købte eller lejede.   

Mere om Finca Sandoval

Vingården er knap 20 år gammel og beliggende i et distrikt, stort set ingen har hørt om. Alligevel produceres der vin her, som kan måle sig med de allerstørste i Spanien.

Vi er i distriktet Manchuela 400 km syd for Barcelona. Markerne, som alle dyrkes økologisk, befinder sig mellem 800 og 1200 m over havet. De ældste blev beplantet helt tilbage til 1940’erne og 1960’erne. Høstudbyttet er ekstremt lavt, og samtlige cuveer - der laves syv forskellige rødvine - lagres i store egefade, primært franske. De hverken klares eller filtreres, og der tilsættes kun begrænsede mængder svovl, når vinene tappes på flaske.

Finca Sandovals Cuvée TNS er en af de mest sjældne spanske vine og produceres kun i meget små mængder. Men også husets øvrige vine, lavet på forskellige blends, holder et imponerende kvalitetsniveau og opnår konstant høje point i de internationale vinmagasiner.

Til toppen