Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Valgte filtre

Bordeaux 2021 En Primeur

Bordeaux En Primeur 2021 - udfordringer og mirakler.

2021 var et år, der bød på massive udfordringer i Bordeaux. Alligevel er man endt med en fantastisk årgang, som fremstår køligere og måske mere elegant end de foregående tre årgange, som alle bød på masser af varme. Nogle taler ligefrem om, at 2021 er en ”mirakel-årgang”. Og med tanke på rækken af udfordringer, vinbønderne i Bordeaux måtte stå model til, så er ”mirakel” betegnelsen ikke helt ved siden af.

VINENE PÅBEGYNDES LEVERING I SLUTNINGEN AF 2024

Læs mere

Bordeaux, forårsfrost og fakler

Det startede tæt på katastrofalt i Bordeaux. En mild vinter blev afløst af en yderst solskinsrig marts måned, hvilket betød, at knopskydningen fandt sted tidligere end normalt. En umiddelbar positiv hændelse, for det skaber fundamentet for en lang vækstperiode, som i sidste ende er altafgørende for at lave kvalitetsvin. Udfordringen er, at tidlig knopskydning gør stokkene sårbare overfor forårsfrost, og Murphy havde ret, da han sagde, at det som kan gå galt, vil gå galt.

Mange af de dyrebare skud blev nemlig fuldstændig ødelagt, da frostvejret pludselig ankom både først i april og igen senere hen i maj måned. Det efterlod vinmarkerne i Bordeaux oplyst af bøndernes fakler i en desperat kamp for at redde årets høst. Sommeren var herefter våd og kold, og optimismen var svær at spore hos de udfordrede og frosttrætte bønder.

Miraklets komme i Bordeaux

Pludselig i august vendte lykken. Varme, solskinsrige dage med dertilhørende kølige nætter. De optimale forhold strakte sig gennem september, hvor høsten helt usædvanligt først begyndte i slutningen af måneden fremfor i begyndelsen. Det optimale vejr fortsatte gennem oktober og efterlod en alt i alt flot Bordeaux-høst.

Årgangen vidste sig i sidste ende at producere spændende og elegante vine, hvor kvaliteten var helt i top. Desværre har det været på bekostning af kvantiteten, hvor man har man måtte acceptere, at den samlede høst endte 20 % lavere end gennemsnittet for de sidste 10 år i Bordeaux.

Årgangen 2021 i Bordeaux – en opsummering

2021 En Primeur er en årgang, hvor du skal være hurtig på aftrækkeren, hvis du vil være sikker på at få en bestilling hjem på dine favorit-slotte. Mængderne er betydeligt mindre end normalt, mens kvaliteten af og udtrykket i vinene er helt enestående.

Vinene vender tilbage til udtrykket, man kender fra de gode gamle dage, hvor elegance og finesse er de altovervejende kvaliteter. Det er en type af Bordeaux-vin, som, med de stigende temperaturer, man ser i verden, det muligvis er sidste gang vi får muligheden for at opleve. For vin- entutiaster, samlere og elskere er det derfor en årgang, som afventes med en hidtil uset spænding.

Bordeaux 2021 bliver helt og aldeles unik. Både umiddelbart efter frigivelse, men især også i løbet af de mange i kælderen, som denne årgang virkelig har potentiale til at udvikle sig i.

Hvad er En Primeur?

Hos Theis Vine er vi blandt landets førende forhandlere, hvad angår salg af En Primuer vine. Vi tilbyder altid nøje udvalgte vine af højeste kvalitet, ligesom vores dygtige og professionelle personale altid står klar til at besvare de spørgsmål, du eventuelt måtte have.

Derfor kan du trygt og sikkert købe dine Bordeaux En Primeur vine hos Theis Vine. For særligt med En Primeur er det helt essentielt, at man som kunde har 100 procent tillid til sin vinforhandler. En Primeur betyder nemlig, at du som kunde investerer i vin, der endnu ikke er færdig og flasket fra vinslottet af endnu.

Derfor betaler du reelt set for en vin, som først er dig i hænde om 3 år. Fordelen er så til gengæld, at man ofte vil kunne købe vinen til en langt lavere pris, end hvis man venter til at vinene frigives til salg i butikker verden over. Men det stiller selvfølgelig store krav til tilliden mellem kunde og forhandleren, og den tillid kan alle trygt have, når de handler En Primeur hos Theis Vine.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.