Lapostolle er topproducent i Chile. Det skyldes en både ambitiøs og kompromisløs tilgang til vinproduktion. Familien insisterer på at lave vin i verdensklasse og stiller ekstremt høje krav til druemateriale og produktionsmetoder. Huset er desuden økologisk og biodynamisk certificeret.
Læs mereCasa Lapostolle blev grundlagt af familien Marnier-Lapostolle, som bl.a. står bag den verdensberømte likør Grand Marnier. I generationer har de lavet vin i Loiredalen i Frankrig og driver i dag det anerkendte Château Sancerre.
Alexandra Marnier-Lapostolle og hendes mand Cyril de Bournet blev i 1994 så fascinerede af den berømte Apalta mark i Colchagua Valley, at de besluttede, at her ville de lave vin. Apalta ligger på stejle skråninger 170 km syd for Santiago i en hesteskoformet dal omgivet af bjerge. Klimaet er ideelt med varme dage og kølige nætter takket være beliggenheden mellem havet og bjergene
I 2006 opførte Lapostolle et nyt supermoderne, højteknologisk vineri i seks niveauer med tilhørende kældre hugget ind i Apalta bjergets granitvægge. Her skabes husets prestigevin Clos Apalta, der første gang blev produceret i 1997. Druerne kommer primært fra gamle vinstokke plantet helt tilbage i 1920.