Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Theis Vine
Menu:

Chateau Lynch Bages

Nævner man navnet Jean-Michel Cazes i Bordeaux og omegn, skal man virkelig langt ud på landet, før man møder nogen, der ikke har hørt om denne karismatiske personlighed. Cazes er simpelthen Mister Bordeaux. Han gjorde sin entré i vinverdenen i 1973, da han overtog familiens ejendom Lynch-Bages i Pauillac, som i de bedste årgange langt overgår den ”ydmyge” klassificering som 5. cru-slot.

Læs mere

Mere om Jean-Michel Cazes

Den energiske iværksætter, som indtil da havde han arbejdet som ingeniør i Paris, tog straks fat på at modernisere slottet. Kældrene blev genopbygget, nye blev tilføjet og den mest moderne teknologi blev indført. I 1989 stod de nye produktionsfaciliteter helt klar, og det indtraf samtidig med, at Lynch-Bages oplevede en af de bedste årgange i slottets historie. Året efter lancerede man første årgang af den hvide Lynch-Bages.

Sideløbende med arbejdet på Lynch-Bages havde Jean-Michel Cazes travlt med at udbrede kendskabet til Bordeaux og rejse rundt i hele verden som uofficiel ambassadør for områdets vine. Han var en af de første producenter, som introducerede sine vine til det kinesiske marked, og i 1987 blev han udnævnt til leder af forsikringsgiganten AXAs vindivision, der bl.a. omfatter flere af de største slotte i Bordeaux.

Chateau Lynch Bages i dag

Cazes trak sig i 2006 ud af driften af Château Lynch-Bages og overlod ledelsen til sin søn Jean-Charles. I dag er 94 pct. af ejendommens besiddelser på i alt 100 ha beplantet med rødvinsdruer fordelt på trefjerdedele cabernet sauvignon, godt en tiendedel merlot og resten cabernet franc og petit verdot. Vinstokkene holder en gennemsnitsalder på 30 år, men nogle af de ældste stokke er helt op til 90 år gamle. Udover hovedvinen Lynch-Bages producerer ejendommen vinene Echo de Lynch-Bages (tidligere Haut-Bages Averous) og Pauillac. Da det ikke er tilladt at lave hvidvin under Pauillac-appellationen, har den hvide Lynch-Bages kun status som almindelige Bordeaux.

Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.