Chateau Pichon Longueville Baron
Der er ikke sparet på investeringerne hos Chateau Pichon Longueville Baron (2. cru-slot), der år efter år fremstiller aristokratiske rødvine i særklasse.
Læs mere her- Pris v.
- 1 stk.
- 2.509,95 kr
- 6 stk.
- 2.199,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 2.599,95 kr
- 3 stk.
- 2.299,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 2.269,00 kr
- 6 stk.
- 1.979,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 979,00 kr
- Pris v.
- 6 stk.
- 1.399,00 kr
Historien om Chateau Pichon Longueville Baron
Pichon Longueville var frem til 1850 ét stort domaine ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han opnåede den høje alder af 90 år, og da han døde, havde han testamenteret ejendommen til sine fem børn. For at retfærdigheden skulle ske fyldest, blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele. Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande. Den dag i dag beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.
2. cru-slottet Pichon Longueville Baron forblev i familiens eje indtil 1933, hvor det blev købt af Bouteiller-familien. Op gennem 1960’erne og 1970’erne dalede vinenes kvalitet. Slottet fattedes penge, og der var ikke råd til at foretage de nødvendige investeringer i vedligeholdelse og forbedringer i vinmarkerne.
Det blev der først i 1987, da den franske forsikringskoncern AXA gik økonomisk ind i driften og bl.a. indsatte Jean-Michel Cazes fra Château Lynch-Bages til at udvikle og drive ejendommen. Både marker og produktionsanlæg fik en kraftig overhaling, og på bare tre år lykkedes det at bringe slottet tilbage på topniveau. Det vidner ikke mindst stjerneårgangene 1989 og 1990 fra Château Pichon Longueville Baron om. Jean-Michel Cazes trak sig tilbage i 2000 og blev afløst af Christian Seely, som har stået i spidsen for flere af AXAs vinejendomme, og vinene har siden holdt det utroligt høje kvalitetsniveau.
Vinene fra Chateau Pichon Longueville Baron
På slottets 73 ha marker vokser vinstokke med en gennemsnitsalder på 35 år. 65 pct. er cabernet sauvignon, 30 pct. merlot og resten cabernet franc og petit verdot. Druerne høstes med håndkraft - en praksis, der i moderne tid først blev indført i 1987 efter adskillige år med maskinhøst.
Til toppen