Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Chateau Smith Haut Lafitte

Florence og Daniel Cathiard vækkede Smith Haut Lafitte af tornerosesøvnen, og slottet er nu blandt de allerbedste i Pessac-Léognan.

Læs mere

Historien om Chateau Smith Haut Lafitte

Ægteparret Florence og Daniel Cathiard forelskede sig i Château Smith Haut Lafitte i 1990. Ikke kun på grund af de smukke omgivelser i Pessac-Léognan, men også fordi det var en af de få ejendomme, som både producerede hvidvin og rødvin. Parret var tidligere konkurrenceskiløbere med flotte resultater ved bl.a. OL og havde efterfølgende skabt en formue på at handle med sportsartikler. Nu var tiden inde til at investere en del af midlerne i et Bordeaux-slot med et kæmpe potentiale.

Smith Haut Lafitte stammer helt tilbage fra 1365, hvor Dubosc-familien plantede de første vinstokke på det, der var kendt som Lafitte-plateauet (Haut Lafitte) i Graves-regionen. I 1720 købte den skotske vinkøbmand George Smith slottet og føjede sit navn til vinen, der herefter blev til Smith Haut Lafitte. Da ægteparret Cathiard overtog ejendommen fra vineksportøren Louis Eschenauer, var det ikke ligefrem kendt for at producere kvalitetsvine. Slottet blev opfattet som ”The Sleeping Beauty” (Tornerose), og det krævede en betydelig indsats - og adskillige millioner - at vække det til live og skabe det Smith Haut Lafitte, vi kender i dag.

Noget af det første, Cathiard-ægteparret lavede om på, var brugen af høstmaskiner. Processen var for voldsom ved druerne, mente de, og de gik derfor over til høst med håndkraft. Også produktionsfaciliteterne blev moderniseret. Og for at sikre sig, at de havde de bedste egefade at arbejde med, gik de over til selv at fremstille dem. Senere indførtes optisk sorteringsudstyr i kælderen, og i markerne begyndte de at anvende satellitoverovervågning - det såkaldte Oenoview-system, der med stor nøjagtighed fastslår, hvornår de enkelte vinmarker er klar til høst.

Chateau Smith Haut Lafitte i dag

Anstrengelserne og investeringerne har i den grad båret frugt på Smith Haut Lafitte, som op gennem 2000’erne og frem til i dag har oplevet et markant kvalitetsløft og nu er blandt topslottene i Pessac-Léognan. Ejendommen omfatter 78 ha med vinstokke med en gennemsnitsalder på 38 år. 67 ha er beplantet med rødvinsdruer fordelt på 55 pct. cabernet sauvignon, 35 pct. merlot, 9 pct. cabernet franc og 1 pct. petit verdot. Det resterende markareal er udlagt til hvidvinsproduktion.
Tidligere benyttede man udelukkende sauvignon blanc-druer, men Florence og Daniel Cathiard ønskede, at også semillon og sauvignon gris (10 pct.) skulle indgå i de hvide vine.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.