Der er næsten ligeså meget 80’er-retro over de bast-indbundne Chianti-vine, som der er over lørdagskylling, kassettebånd og Yankie Bar. Selvom alt sammen har sin historik og retro-moderne berettigelse i dag, så skylder enhver vinelsker sig selv at se Chianti dybere i øjnene.

Sangiovese-druens hjemsted

For området mellem Firenze og Siena i Toscana har sin helt egen historie med opture og nedture, som har bragt det derhen hvor det er i dag. Nemlig til en position som et af de mest spændende områder for Sangiovese-druer, hvor tanninerne får frit løb, og hvor traditioner og eksperimenter går hånd i hånd. Oprindeligt blandede toscanerne gerne grønne Malvasia-druer i deres Chianti-vine, men i dag er der krav om, at 80% af druerne skal være Sangiovese, og de buskede øjenbryn bliver løftet anerkendende, når der skabes en stor vin, der er lavet på ren Sangiovese.

Chianti Classico og Supertoscanere

De fineste Chianti-vine kommer fra underområdet Chianti Classico, der er det oprindelige Chianti, og her dyrkes vinstokkene på marker, der ligger mellem 250 og 500 meter over havets overflade. De øvrige områder i Chianti præsenterer også spændende vine, nogle af dem med betegnelsen Supertoscanere, der i sin helt korte form betyder, at kravene til druesammensætning er blevet udfordret. Det er både med til at forny og adsprede variationen af stilarter, og samtidig er det med til at øge opmærksomheden på, hvordan en ’rigtig’ Chianti skal skæres.

Chianti – og ikke mindst Chianti Classico – er en enormt betydningsfuld og klassisk vinregion. Bastflaske eller ej, så skylder du dig selv at opdage variationerne – basta!