Domaine Francois Lamarche
Domaine Francois Lamarche ejer Grand Cru marken La Grande Rue - en af Bourgognes bedste.
Læs mere herOm Domaine Francois Lamarche
Det tjener intet formål at tale om hvilket domaine, der er det dygtigste i en kommune som Vosne-Romanée. Kommunen har formentlig verdens fornemmeste mikroklima, og en stor del af producenterne i Vosne-Romanée satser på at lave vine af meget høj kvalitet.
Domaine Francois Lamarche tilhører den lille eksklusive del af verdensberømte producenter fra Vosne-Romanée, som Rene Engel, Méo Camuzet, Emmanuel Rouget. Hvad man derimod med rette kunne postulere er, at ingen formår som Francois Lamarche at gengive vinens ”Terroir”.
Domainet ejer parceller i Suchot, Malconsorts, Chaumes, La Croix Ramaux og Vosne-Romanée Village. Vinene fra Lamarche er maskuline, men på en blid måde. Integrationen mellem vinens frugt og egetræet fra fadlagringen er perfekt. Til alle domænets Grand Crus og alle Premier Crus, undtagen Les Chaumes, anvendes der 100% nye egefade. Vinen filtreres og klares ikke.
Markerne hos Domaine Francois Lamarche
Domaine Francois Lamarche er eneejer af Grand Cru marken La Grande Rue, som med sin placering mellem Romanée-Conti og La Tache, er en af Bourgognes absolut bedste vinmarker. Siden årgang 1995 har La Grande Rue været i niveau med berømte naboer. La Grande Rue er et glimrende studie i, hvorfor vinene fra Bourgogne af mange vinkendere betragtes som verdens bedste – og til en lidt mere naturlig og venlig pris end sine berømte naboer.
Til toppen