Michel Mallard har været med i kælderen lige siden han var et lille barn. I en meget ung alder blev han endda "døbt" i vin, da han faldt i et af gæringskarene. – ”Jeg syntes, jeg skulle starte min karriere indefra" smiler Michel.
Læs mereHuset blev grundlagt af Michel Mallard bedstefar, også kaldet Michel Mallard, i 1952. Michel Mallard er den tredje generation af vinmagere i familien. Michel overtog for sin far i 2005 og huset er i de seneste år blevet renoveret og kælderene udvidet. Samtidig arbejder Michel i dag også som kældermester for ingen mindre en Domaine d’Eugenie i Vosne-Romanée.
Domainet dækker 13 hektar i 16 appellationer, primært omkring Corton højen. Porteføljen fra Domaine Michel Mallard spænder lige fra grundlæggende vine som Bourgogne Aligoté og Blanc op til de fire Corton Grand Cru marker - Les Renardes, Le Rognet, Les Marechaudes og den celebre hvide Corton-Charlemagne.
Michel bruger 70 til 90 procent ny eg til sine forskellige Grand Cru’er. Til Premier Cru samt kommunevinene, bruges 20 procent. De fleste af vinene som Michel laver, er røde. Men han er med rette stolt af sine hvide vine som omfatter flere parceller i den mindre kendte appellation Ladoix ved foden af Corton højen. Michel ser det som sin mission at udbrede kendskabet til denne lille kommune som producere nogle af de mest oversete vine i hele Côte d’Or. De røde vine er typisk hindbær- drevne i frugten med rank struktur og lidt rustik smag ligesom sin nabo Aloxe-Corton. De hvide er cremede, mineralske og citrus-drevne. Kommunen har sågar også en lille smule rød Corton Grand Cru samt en lillebitte smule af den hvide Grand Cru Corton-Charlemagne.
LukDen danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol