Domaine Pierre Damoy

Gevrey-Chambertin hører til blandt de mest spændende og fascinerende vinbyer, ikke blot i Bourgogne, men i Frankrig som sådan. Når man kigger tilbage på den kolossale kvalitetsudvikling i Bourgogne, er der især to byer som springer tydeligt i øjnene. Den ene er Chassagne-Montrachet og den anden er netop Gevrey-Chambertin. Der er lidt over 200 registrerede vinproducenter i Gevrey-Chambertin. Af disse vælger ca. 70 producenter selv at tappe vin på flaske og sælge den direkte til sine kunder.

Læs mere
 

Historien om Domaine Pierre Damoy

I 1990 var der måske tre egentlige topproducenter i Gevrey-Chambertin. I dag er der tre håndfulde. Den store foregangsmand i Gevrey-Chambertin er Domaine Armand Rousseau, men vinproducenter som Denis Mortet, Pierre Damoy, Claude Dugat laver i dag alle vine i samme elitære niveau som Armand Rousseau. Nogle gange endda endnu bedre og umiddelbart derefter kommer der en lang skare af producenter, som også bejler efter dette niveau. Det er derfor med stor forventning, at hele vinbranchen holder øje med udviklingen i Gevrey-Chambertin.

Pierre Damoy er oprindelig klassisk landbrugsuddannet, men sprang fra sit job da han i 1992 fik mulighed for at videreføre familiedomainet. Domainet består af 11.13 ha på de mest eksklusive vinmarker man kan forstille sig i Gevrey-Chambertin. Med ca. en tredjedel af Clos de Beze er Pierre Damoy er den største jordejer på denne pragtmark. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er meget høj, idet størstedelen af Clos de Beze blev tilplantet for over 65 år siden. Den årlige produktion hos Pierre Damoy er yderst beskeden. Mellem 22.000 og 28.000 flasker, så enhver kan sige sig selv, at investeringen i kvalitet er enorm. Produktionen svarer til et høstudbytte på mellem 15 og 20 hektoliter pr. ha. Det er under halvdelen af det tilladte maksimumudbytte.

Da Pierre Damoy overtog ledelsen i 1992 var det klart at alt skulle ændres radikalt, hvis der skulle produceres stor vin på domainet. Der blev til årgang 1993 investeret i helt nye egefade, et moderne vinifikationsanlæg. Det er imidlertid på marken, at domainet har sit kvalitetsmæssige forspring. Her har Pierre Damoy en nøje udtænkt plan for, hvad der skal ske. Opmærksomheden retter sig ikke mod enkelte marker eller parceller, men mod den enkelte vinstok. Det tager alt sammen udgangspunkt i Pierres holdning omkring respekt for terroir.

Vinproduktionen hos Domaine Pierre Damoy

Det primære når man skal respektere sin jord er naturligvis, at man ikke anvender kemiske sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse eller mod insekter. Ikke at Pierre tilstræber økologi på nogen måde, men det er blot ikke godt for jorden. Her bliver stadig arbejdet manuelt med plov og hakkejern, skønt merprisen herfor er meget stor. Ligeledes bruger Pierre Damoy organisk kompost, med det formål at holde jorden i god form – ikke for at højne høstudbyttet.c

Efterhånden som Pierre nybeplanter enkelt parceller sørger han for, at klonudvælgelse er optimeret til den givne jord. Dette vil på langt sigt højne domainets kvaliteter yderligere. Beskæringen og opbinding af vinstokkene er Guyot-simple. Denne opbindingsmetode sikrer drueklaserne god beskyttelse mod vind og sol. Ligeledes giver det mulighed for, at tilpasse mængden af blade, for dermed at sikre den enkelte drueklase den optimale mængde sol, og således give den optimale modningsgrad til druerne. Modenhedsgraden er et af de punkter der adskiller Pierre Damoy fra de øvrige producenter i Gevrey-Chambertin. Han høster ofte helt op til tre uger senere end hans kolleger i kommunen.

I kælderen anvender Pierre i gennemsnit 80% nye ”mellemristede” egefade fra Allier og Troncais pr. år. Det er dog meget forskelligt fra vin til vin, og afhænger fuldstændigt af den enkelte vins tilstand fra år til år. En ganske god ting ved Pierres kælder er, at den er relativ kold. Det gør at den såkaldte andengæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, finder sted forholdsvis sent. Sen malolaktisk gæring har to store fordele i morderne vinproduktion. Dels modvirker unødig oxidation af vinene, dels tillader det at man kan lade vinen hvile på sit lie i fadene. Dette giver en mere fed og cremet form for vin.

Pierres Damoys situation er helt speciel og ganske priviligeret. Han beskæftiger sig næsten udelukkende med vine på Grand Cru niveau. Over otte hektarer af de i alt 11 er klassificeret som Grand Cru, og monopolmarken "Clos Tamisot" med sine næsten to hektarer er ganske tæt på Grand Cru niveau. Generelt må man sige, at vinene står helt for sig i Gevrey-Chambertin. Der findes ingen vinproducenter der laver vin på den helt specielle måde, som det gør sig gældende hos Pierre Damoy.

Vinene fra Domaine Pierre Damoy

Vinene er frem for alt kendetegnet ved en overlegen integration mellem fad og vin. Dernæst formår Pierre at udtrykke "le terroir" som næsten ingen anden i Gevrey-Chambertin. Man er ikke et sekund i tvivl om, at det er vinherfra der er i glasset, når man drikker vin fra Pierre Damoy. Pierre Damoys rødvine udtrykker hver for sig en historie. Hans almindelige Bourgogne Pinot Noir er uden sammenligning den største i sin kategori.

Mange producenter i kommunen ville være misundelige, hvis blot deres almindelige Gevrey-Chambertin kunne smage som denne. Gevrey-Chambertin udtrykker rød frugt og lakrids som ung. Jeg har endnu ikke smagt den moden, da det endnu er en ny vin hos Pierre. Gevrey-Chambertin ”Clos Tamisot” er nærmest hans hjertebarn. Den er i vinøst niveau med vinene fra den gyldne 1. Cru skråning omfattende markerne Clos St. Jacques, Combe aux Moines og Estournelles. Den er massiv og dyb, tæt, har nerve og bærer præg af sit terroir i form af fornemmelsen af jern, hvilket er meget karakteristisk for Gevrey-Chambertin. Clos Tamisot er en maskulin vin, uden dog at være blottet for elegance.

De tre Gran Cru'er håndteres alle med stor respekt for vinens identitet. Chapelle-Chambertin er den mindst kendte Grand Cru. Faktisk ejer Pierre Damoy også næsten halvdelen af denne mark. Den er på 5,49 ha og Pierre ejer de 2,22 ha. Dette faktum giver en dejlig mulighed for at lave en stor og homogen vin. Chapelle-Chambertin ligger umiddelbart nedenfor Chambertin-Clos de Beze. Det er uden tvivl den mark øst for Route de Grand Cru, som har mest tilfælles med Clos de Beze og Le Chambertin. Mest af alt minder den om Chambertin-Clos de Beze.

Karakteristisk for Chapelle-Chambertin er en stor mineralrigdom i smagen. Chapelle-Chambertin fra Pierre Damoy oser af race og klasse. Her er masser af mørke bær, som ung måske en anelse lakrids. Strukturen i vinen viser, at den sagtens kan drikkes ung, men at den vil vinde ved lagring i nogle år. Le Chambertin er af mange regnet for at være bedre end Clos de Beze, men det er ikke rigtigt. Vinene har hver sin identitet, hvilket primært kan forklares i forskellige hældningsgrader, og dermed forskellig soleksponering af vinstokkene. Clos de Beze er mere feminin, har mere indtagende og bløde duftnuancer end Le Chambertin. Måske lidt mere race og klasse. Le Chambertin er den mest maskuline af de to, og meget uregerlig som ung. Den kræver ganske enkelt flaskelagring i en lang periode. Med årene vender fordelene sig nok mere mod Le Chambertin. Efter 20 års lagring vil det som regel være Le Chambertin, som udstråler den race og klasse Clos de Beze har i sin ungdom.