Domaine Pithon-Paille

Der skulle gå 30 år, før vinbonden Jo Pithon for alvor fik gang i forretningen. Han etablerede en vingård i Loire i slutningen af 1970’erne og levede op gennem årtierne beskedent af sin produktion, men Jo ville gerne vokse sig større, og tanken om at udvide foretagendet til også at omfatte en négociant-virksomhed fristede ham mere og mere. Hans kone Isabella var absolut med på ideen. Det var hans papsøn Joseph Paillé og dennes kone Wendy også, og i 2008 var familievirksomheden Domaine Pithon-Paillé en realitet.

Læs mere
 


Mere om Domaine Pithon-Paille

Størstedelen af Jos marker i Anjou blev solgt fra, og i stedet begyndte de at indgå partnerskaber med vinbønder rundt om i Loire. De opkøbte deres druer, vinificerede dem og solgte vinene under Pithon-Paillé-etiketten.

Projektet er lykkedes til fulde. Familien Pithon-Paillé producerer i dag rene og saftige terroir-vine fra seks forskellige appellationer i Loire. Der fokuseres på de klassiske Loire-druer cabernet franc og chenin blanc. Ved siden af fortsætter Jo Pithon med at fremstille vin fra de 5 ha, han stadig selv ejer - bl.a. enkeltmarken Le Coteau des Treilles.