Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Theis Vine
Menu:

Elqui Wines

Der er frugt og nuancer i lange baner, når danske Steffan Jørgensen og hans chilenske hustru Pamela Nunez skaber vine i det oversete område Elqui Valley. Tiden, hvor her kun blev dyrket spisedruer er ovre, for efterhånden opdager flere vinmagere, hvor spændende og mineralrigt terroir, der findes i det relativt kølige område tæt ved havet - og hvor fortryllende og unikke vine, det kan munde ud i.

Læs mere

Elqui Wines er historien om danske Steffan Jørgensen Oprindeligt læste han økonomi, men valgte at forkaste matematikkens faste rammer, til fordel for et eventyrligt liv som vinkyber.

Efter et ophold i Bordeaux indså han, at det ikke var nok at arbejde med vin, han måtte kaste sig ud i vinproduktion.

Fra Bordeaux kom han til Chile, hvor han endte hos Vina Altair i Cachapoal. Her mødte han sin kommende kone, Pamela Nunez. Ægteparret rejste sammen til Californien for at arbejde på det berømte La Crema Winery i Russian River Valley, og i 2005 kom Steffan til Bergevin Lane Vineyards i Walla Valley, Washington og blev efter kun tre måneder forfremmet til chefvinmager.

Parret var nu klar til at starte deres private vineventyr. Valget faldt på Elqui Valley, hvor familien hjalp med at erhverve de 85 ha, som Steffan og Patricia råder over i dag. Fra 2012 kom produktionen for alvor i gang. Samlet løb det op i små 40.000 flasker, hvilket efter chilenske forhold gør Elqui Wines til et sandt mikrovineri. For Steffan og Pamela er der dog rigeligt at se til, for de bruger enormt meget tid på at nusse om deres druer, der blandt andet spænder over sorterne Pinot Noir, Syrah, Carmenere og Malbec. 

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.