Gratis fragt fra 1.499 kr.
Theis Vine
Menu:

En Primeur Bordeaux 2023

Som altid har vi hos Theis Vine været i Bordeaux for at smage og stifte grundigt bekendtskab med vinene fra den nye årgang 2023. Det har været en fornøjelse at opleve et så generelt højt niveau, som stemmer fint overens med den lovprisning af årgang 2023, som man kan læse om hos de store, internationale anmeldere, såsom James Suckling og Robert Parkers The Wine Advocate.

Læs mere her
23 Vine
Sorter efter:  

Efter vores eget besøg er konklusionen da også helt klar:

2023 er en fremragende årgang med udsøgte vine, hvor især Cabernet Sauvignon virkelig stortrives. Derfor kan vi især fremhæve vinene fra Pauillac, Margaux, Saint-Julien, som generelt fremstod utroligt flotte med stor balance. På højrebreden er det også på sin plads at nævne vinene fra især Saint-Émilion som værende særdeles vellykkede, ligesom årgang 2023 tegner til at blive et meget stort år for Sauternes.      

Årgang 2023: Vejret og høsten

Årgang 2023 bød på endnu en varm årgang i stil med 2022, 2020, 2019 og 2018, dog med færre solskinstimer. Vækstsæsonen fra Maj måned og frem var generelt tør og varm, afbrudt af kortere perioder med meget nedbør. Sammenlignet med årgang 2021, som var hårdt plaget af frostvejr i løbet af foråret, var 2023 langt mere harmonisk og udramatisk.

Og mens tidligere varme årgange har haft tendens til både en tidlig knopskydning og en efterfølgende tidlig høst, så var 2023 langt mere klassisk med en langvarig høst, der begyndte i starten af august og strakte sig helt ind i oktober.  

Det efterlod druer med flot koncentration og intensitet, men til gengæld også et forholdsvist lavt høstudbytte.

2023: En ”lille” årgang med stor kvalitet

Der hersker næppe nogen tvivl om, at 2023 bliver en eftertragtet årgang i Bordeaux. Naturligvis fordi kvaliteten generelt er høj, men også fordi 2023 er en ”lille” årgang målt på volumen. Således blev der totalt set produceret 384 millioner liter i 2023, hvor der til sammenligning blev produceret 411 millioner liter i årgang 2022.  

Derfor er der grund til at forvente en stor efterspørgsel på En Primeur vine fra 2023, og vi anbefaler derfor, at man ikke tøver for længe med at bestille vinene fra sine favorit-slotte. For med den flotte kvalitet i kombination med den lave kvantitet, er der ingen tvivl om, at der bliver rift om vinene fra årgang 2023.  

Derfor skal du købe En Primeur hos Theis Vine

Siden virksomhedens start i 1994 har vi hos Theis Vine haft egen import af nøje udvalgte vine fra nogle af verdens førende vinproducenter. Siden år 2000 har vi desuden handlet vine En Primeur og har derfor over 20 års erfaring og en stor ekspertise hermed.  

Hos Theis Vine udbyder vi eksklusive og nøje udvalgte En Primeur vine til lave priser, der i flere tilfælde vil være mangedoblet, når vinene engang frigives direkte til salg verden over. Vi gør desuden en dyd ud af at sikre, at enhver kunde oplever 100 procent tillid ved at handle En Primeur hos os. Hos Theis Vine sætter vi en stor ære og stolthed i vores årelange arbejde med salg af de bedste En Primeur vine til de mest attraktive priser.   

Til toppen