Gratis fragt fra 1.499 kr.
Theis Vine
Menu:

Finca Allende

Finca Allende er en vinproducent med en portefølje af unikke og udtryksfulde vine.

Læs mere her
2 Vine
Sorter efter:  

Finca Allende blev etableret fra bunden af søskendeparret Mercedes og Miguel de Gregorio i 1986 i Briones nær Haro i Rioja Alta området. Etableret fra bunden er måske så meget sagt, for en af årsagerne til vinenes imponerende og konstant høje kvalitet er, at Miguel fra starten opkøbte en masse små ekstraordinære vinmarker med gamle vinstokke. Det samlede areal løb i første omgang op i 22 hektar og sidenhen har vingården år for år formået at udnytte potentialet i de forskellige terroirs og omsat dem til fantastiskevine.

Mere om Finca Allende

Finca Allende holder til i det mageløse Palacio Ibarra fra 1700-tallet og da Mercedes og Miguel overtog den forfaldne ejendom, bestod den strengt taget kun af ydermurerne. I dag fremstår Palacio atter som i sine velmagtsdage – ikke mindst de renoverede kældre, der er hjertet i vinifikationen og den efterfølgende lagring.

Stilmæssigt kan man sige at Rioja traditionen for vinfremstilling den dag i dag stammer fra Bordeaux, som den så ud i slutningen af 1800-tallet. Dermed ikke sagt at Finca Allende er modernister, for det er de principielt ikke, skønt mange betegner dem som sådan. Men de har gradvist fundet frem til deres egen model, der sikrer de forskellige vine et unikt og originalt udtryk, og som resulterer i velstrukturerede vine med mineralske aromaer, ranke samt markerede tanniner.

Som mange andre top-producenter består de differentierende elementer i et patentligt fokus på hver eneste detalje. Det være sig i såvel mark som kælder.
Via langtidskontrakter med lokale vinbønder kultiverer Finca Allende i alt 56 ha. vinmarker fordelt på ikke færre end 92 forskellige plots. Disse vinmarker ligger på nordvendte skråninger, hvilket er én af forklaringerne på Finca Allendes elegante vinøse udtryk. Til de røde vine er den dominerende druesort naturligvis Tempranillo, men der dyrkes også en smule Garnacha og Graciano. De hvide vine bliver fremstillet af de to klassiske druer Viura og Malvasia.

Alle druer der ankommer til vingården bliver manuelt sorteret og kun de fineste klaser passerer den strenge kontrol. Samtlige druer afstilkes, og efter presningen forgår fermenteringen på store ståltanke eller små egefade. Den malolaktiske gæring, og efterfølgende lagring sker på barriques, hvoraf størstedelen er fransk eg fra Allier. Men for at give vinene yderligere kompleksitet, ligges en lille del også på amerikansk eg fra Virginia. Til sidst aftappes vinene uden forudgående filtrering for ikke at miste noget af den ekstraordinære frugt.  

Til toppen