Valgte filtre
Kan man tale om nationaldruer, må Malbec vel efterhånden betegnes som en sådan. I hvert fald hvis man spørger vinbønderne i Argentina, hvor denne oprindeligt franske sort trives. Her giver Malbec mørke, kraftige og krydrede vine, der passer som fod i hose til de rå mængder af oksekød, der produceres og spises i landet.
Læs mereKommer Malbec-druerne fra lavereliggende marker, hvor sol og varme udgør de klimatiske betingelser, afspejler det sig oftest i den sødme og alkoholtyngde, der fornemmes i vinene. Gror vinstokkene i højderne - i dette tilfælde Andesbjergene - resulterer det i køligere og mere elegante vine.
Druen havde sin storhedstid indtil slutningen af 1950’erne. Før da indgik den mere eller mindre fast i blendet i fremstillingen af Bordeaux-vinene. Malbec ses stadig i enkelte af slottenes marker og benyttes som støttedrue i beskeden målestok, hvorimod den stadig har sin berettigelse længere mod sydvest i Cahors. Her benævnes druen Côt eller Auxerrois og giver langt mere kantede og tanninrige vine end i Argentina. Vinproducenterne er dog blevet bedre til at bløde tanninerne op, og hvor man før i tiden ikke kunne nærme sig en ung Cahors-vin, fremstilles de i dag i mere imødekommende udgaver.
LukDen danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol