Vin til and og gås

And og gås har deres højtid i de sidste måneder af kalenderåret. Men begge dele kan sagtens udgøre spændende retter på andre tider af året også, og det julede tilbehør vil så være skiftet ud med andre ingredienser. Det er dog stadig en fed oplevelse at spise and, og det kræver derfor sin vin.

Læs mere
 






Barbera d'Alba 2016

Bruno Giacosa

92/100
Jyllands Posten
90/100
DinVinGuide
Tilbud
289,95 pr. stk.
229,95
ved køb af 6 stk.
Læs mere
-
+


Les Crestes 2015

Celler Mas Doix

91/100
Guía Peñín
90/100
Decanter
199,95 pr. stk.
184,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
-
+

GRUS 2015

Vinedos de Alcohuaz

94/100
Gastro
94/100
Tim Atkin
219,95 pr. stk.
199,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
-
+




Rosé - Blend 2014

Elqui Wines

16/20
Oldenburgs Vinguide
★★★★★
Finansbureauet
114,95 pr. stk.
104,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
-
+




Shiraz 2013

Rust en Vrede

92/100
Jyllands Posten
91/100
Wine Spectator
Tilbud
229,95 pr. stk.
179,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
-
+











Hvad drikker man til andesteg?

Vi kender allerbedst andesteg fra julemiddagen. Her er der et væld af tilbehør, der skal tages højde for, og både de søde brune kartofler, den syrlige rødkål, det salte skind og det fede andekød skal have modspil. Det kræver en vin med pondus, og en Chateauneuf-du-Pape er et vidunderligt valg. Amarone, Zinfandel, australsk Shiraz og Priorat fra Spanien er også rigtig gode bud.

Kan man drikke hvidvin til andesteg?

Faktisk er der god logik i at vælge en hvidvin til sin andesteg. Det er et utraditionelt valg, men vælger du for eksempel en Riesling med en god restsødme - eksempelvis en Spätlese eller en Kabinett - så vil den matche de mange smagsindtryk overraskende godt.

Hvad drikker man til salat med and?

Salater med and giver enormt mange muligheder for at sammensætte sin smag, som man gerne vil. Modspillet mellem den friske salat og den lidt tunge smag af and, er i sig selv en spændende modsætning, og når du skal finde en passende vin, afhænger det naturligvis helt af, hvordan du sammensætter din salat. Bruger du parfumerede ingredienser fra det asiatiske køkken er det en god idé med en Riesling med nogen sødme - eller måske en Gewürztraminer. Men generelt er hvidvin at foretrække, og hvis du både har syrlige og sødmefulde ingredienser i din ret, så er Riesling fremragende, for den har en flot balance mellem netop sødme og syre.

Hvad drikker man til asiatiske retter med and?

Det asiatiske køkken er krydret og parfumeret, og derfor er det hvidvine med krydrede og sødmefulde noter, der passer bedst. Dem finder du blandt andet blandt Riesling-vine, men også Alsace-klassiskere som Pinot Gris og Gewürztraminer egner sig godt til de særlige asiatiske smagsnuancer.

Hvad drikker man til andeconfit?

Andeconfit er en fed ret med en vis sødme. Derfor skal du vælge en vin, der kan klare de udfordringer, det stiller, og det kan for eksempel være en Crozes-Hermitage eller måske en Ribera del Duero uden alt for meget fad. Der skal først og fremmest være godt med tanniner i vinen, så den kan spille op mod de fede elementer i maden.

Hvad drikker man til and l'orange?

Heldigvis er denne klassiske franske ret ikke helt glemt. Til gengæld kan den blive lidt klemt - i hvert fald, hvis du insisterer på at servere rødvin til den. For kombinationen af appelsin og and er ikke optimal at matche med en rødvin, og hvis det skal være, så skal du finde en rødvin med rigtig meget smag og styrke. For eksempel en stor australsk Shiraz eller en Amarone. Du vil dog nok få større succes med at vælge en hvidvin, enten på Pinot Gris, Viognier eller Riesling.

Hvad drikker man til gås?

Der er ikke så mange, der spiser gås til jul - og endnu færre, der spiser gås, når det ikke er jul. Men hvis du står i udfordringen med at finde en vin, der passer til gåsestegen, så skal du sørge for at finde en vin, der er kraftig, fyldig og krydret. Den skal have en god syre og en solid alkoholprocent, samtidig med at den ikke må være for tør. Det rammer du bedst ved at finde en vin fra et område, der får meget sol, og derfor skal du helst ned omkring Alpeområdet - eller sydfor. Rhone og Chateauneuf-du-Pape er gode bud, men også Amarone og Ripasso-vine gør sig rigtig godt her. Australsk Shiraz er også et godt bud, og gerne hvis der også indgår Grenache og Mourvedre-druer i blandingen. Spanske vine fra Ribera del Duero og Priorat er også velvalgte kandidater til en gåsesteg.