Vin til flæskesteg
Hvis der kommer flæskesteg på bordet juleaften, kommer kødet næsten til at spille andenviolin i forhold til garnituren. Flæskestegen er sødlig, men forholdsvis mild i sig selv, og kun sværen er mere gennemtrængende med sin dybe salte smag. Her er det virkelig det ekstreme tilbehør, der har noget at sige på vinsiden. De søde toner fra de karamelliserede kartofler, eddiken og sødmen fra rødkålen, de søde svesker, fedmen i sovsen ...
Læs mere
La 50/50 2018
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Las Uvas de la Ira 2017
Daniel Gómez Jiménez-Landi

Las Uvas de la Ira 2016
Daniel Gómez Jiménez-Landi

Las Uvas de la Ira 2015
Daniel Gómez Jiménez-Landi

Rioja Reserva Conde del Real Agrado 2012
Vinedos de Alfaro

Insoglio del Cinghiale 2018
Tenuta di Biserno

Gigondas - Terrasse du Diable 2016
Domaine les Pallières

Gigondas - Terrasse du Diable 2015
Domaine les Pallières

Cotes du Rhone - Premiere Cote 2018
La Ferme du Mont

Ribera del Duero - Pago de Carraovejas 2017
Bodega Pago de Carraovejas

California Zinfandel 2016
Indigo Eyes

Luigi Bosca - Malbec D.O.C 2015
Luigi Bosca

Carmenere - Syrah - Malbec 2013
Elqui Wines

Minervois - Carretals 2017
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Minervois - Carretals 2016
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Minervois - Carretals 2014
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Domaine de Fondreche Rouge 2017
Domaine de Fondreche

Minervois - Fontanilles 2017
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Minervois - Fontanilles 2016
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Minervois - Fontanilles 2015
Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot

Chateau Reysson 2016
Chateau Reysson

Ernie Els - Big Easy Red 2016
Ernie Els Wines
For at vinen skal kunne passe godt til den samlede ret, er det vigtigt at vinen selv besidder karakterer af alle elementer i retten. Vinen må ikke være for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere. Rødkålens eddike og krydderier skal matches af en vin med et godt syreindhold og en krydret karakter. Sidst men ikke mindst skal fedmen fra både sovs og steg hjælpes på vej af en relativt høj alkoholprocent som kan skære igennem fedtet.
Det vil sige, at vinen, vi leder efter, skal være kraftig, fyldig og krydret, holde en god syre og alkoholprocent og ikke være for tør. Nøgleordet er derfor ganske enkelt: Sol. Solen giver varme, modner druerne og øger sukkerindholdet, hvilket både gør vinene mere sødmefulde og alkoholiske.
Det klassiske valg af vin til flæskestegen
Flæskesteg med kraftigt tilbehør er især glad for vine på Syrah/Shiraz. Med sine nuancer af mørke skovbær og til tider dyriske præg er druen optimal til det lyse fedtmarmorede kød. Fra Frankrig vil vine som Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Côte-Rôtie fungere godt - men pas på med for højt indhold af udtørrende tannin (garvesyre), der kan kollidere med garnituren.
Man kan naturligvis også bruge Châteauneuf du Pape, Gigondas og andre kraftige vine fra det sydlige Rhône. De er mere røde i frugten grundet Grenache-druens dominans. Australien, som er en af verdens førende producenter af shiraz, er også en klassisk spiller til julemiddagen. De kraftige og mørke vine med det store overskud af naturlig frugt er exceptionelt gode til både flæskesteg og det sur-søde tilbehør. Ligeledes vil flere spanske vintyper passe godt, hvis man har en passion for de varmblodede vine. De saftige og magtfulde vine fra Ribera del Duero og Cadiz har både power, sødme og en god underliggende syre, som komplimenterer gris og garniture fremragende.
Alternativt valg af vin til flæskestegen
For de eventyrlystne, som vil prøve andre vine, er en tur over Atlanten en mulighed. Klassisk Cabernet Sauvignon, som ellers vil være for tør til julemaden, får den fornødne sødme under solen på vestkysten i USA. Vinene har noter af moden blå frugt og blommer, som fungerer herligt med julemad. Ydermere har Californien sin egen ”nationaldrue”, Zinfandel. Druen har den samme krydrede kirsebærsødme som grenache og er et herligt alternativ til flæskesteg.