Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Vinedos de Alfaro

Viñedos de Alfaro er mødet mellem Atlanterhavs- og kontinentalt klima. Det er mødet mellem traditioner og et mere moderne udtryk. Og det er mødet mellem god vin til prisen og vin af højeste kaliber.

Læs mere

Om Vinedos de Alfaro

Vi er lige der, hvor Atlanterhavets kølige påvirkning og kontinentalklimaets attraktive varme mødes. Det er det, der gør Rioja i det nordlige Spanien til noget helt særligt og har gjort det i mange generationer. I de seneste årtier har området dog udviklet sig i en ny retning, og Viñedos de Alfaro er et meget godt eksempel på dette.

Viñedos de Alfaro hører hjemme i Aldanueva, der ligger midt mellem storbyen Zaragoza og Riojas hovedby Logroño. Det er samtidig tæt på grænsen mellem La Rioja og Navarra-provinserne, og i den del af Rioja, der kaldes Rioja Baja - Riojas lavland. Det var i området med de mange velegnede syd- og sydvestvendte skråninger i en højde mellem 300 og 650 meter over havet, at Viñedos de Alfaro fandt lige det mikroklima, de søgte, da de i 1974 besluttede at omlægge deres marker og produktion. 

Autentisk Rioja med særkende

For her er til tider isnende koldt om vinteren og drønvarmt om sommeren. Temperaturforskellene er afgørende for druernes modningsproces, og det gælder også for Tempranillo, Garnacha, Graciano og Mazuelo, som er blandt de foretrukne hos Viñedos de Alfaro. Det ekstremt tørre klima giver selvfølgelig sine udfordringer men også sine særpræg, og det er med til at gøre Viñedos de Alfaro til en Rioja-producent, der kan noget specielt i deres varierede sortiment, der mest består af rødvine, selvom der også er en smule produktion af hvidvin og rosé.

Vinstokkene betragtes nærmest som en del af familien og dyrkes først og fremmest med håndkraft. Når flaskerne er klar til salg, er det oftest til en ganske fornuftig pris, hvor de fleste kan være med, men til dem der vil tage skridtet videre, har vinhuset 20 tønder gemt godt væk i kælderen. Det er de særligt udvalgte tønder, som man kan købe sig en andel af og vente spændt på det resultat, der med al tænkelig sandsynlighed bliver af fremragende kvalitet.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.