Gratis fragt fra 1.499 kr.
Theis Vine
Menu:

Årets kok - 20-års jubilæumsmiddag

d. 5/3 afholder Gourmet-kokken Rasmus Kjær 20-års jubilæums middag i Alchemists gamle lokaler i Århusgade 22.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Theis Vine hvor ejer John Krøigaard-Larsen har stået for en af de mest luksuriøse vinmenuer i Theis Vines historie. Det berettes at der, bl.a., er gravet hele 3 forskellige 100-points vine frem til aftenen vinprogram.

Det bliver på alle led og kanter en enestående aften. Pladserne er desværre få, så vi opfordrer alle interesserede til at købe billet med det samme.

OBS: Da opsætningen foregår ved langborde, kan vi ikke garantere hvordan i kommer til at sidde. Vi bestræber os dog på at få det til at gå op på en måde som tilgodeser alles behov.

Se menuen og køb din billet lige her.

I år er det 20 år siden at Rasmus Kjær vandt titlen som årets kok.

Siden har han udmærket sig som en af Danmarks skarpeste kokkeprofiler, som igennem 20 år gang på gang har hævet niveauet, udfordret dogmerne og nytænkt rammerne for sit gastronomiske virke.

Den gang for 20 år siden var Rasmus Kjær allerede en af vores nære samarbejdspartnere, og vi har været med ham på rejsen igennem de sidste 20 års konkurrencer og restauranter.

Det er derfor en stor fornøjelse at kunne levere vinen til denne overdådige middag, med nogle af Rasmus Kjærs skarpeste retter igennem tiden.


Vi ønsker på forhånd Rasmus Kjær et stort tillykke med jubilæet, og opfordrer alle med interesse for mad og vin på højt niveau til at skaffe sig billet hurtigst muligt. Der er ikke mange pladser, og det bliver en helt unik i aften.