Chateau Lamothe Bergeron

De store og hæderkronede slotte i Bordeaux byder ikke kun på fremragende vine. De har også hver deres historie, og for mange af slottene gælder det, at det er en historie, der rækker flere hundrede år tilbage i tiden. Vinproduktionen er blevet udviklet og forfinet men trækker stadig på de gamle traditioner, men omgivelserne på slottet er flere gange blevet renoveret, ombygget og moderniseret.

Læs mere
 

Mere om Chateau Lamothe Bergeron

Chateau Lamothe Bergeron, der ligger lige mellem Margaux og Saint-Julien, blev grundlagt af videnskabsmanden Jacques de Bergeron i 1773. Hans videnskabsmæssige baggrund blev også brugt til at skabe en anderledes tilgang til vinproduktion, og det var med til at manifestere Chateau Lamothe Bergeron som et af de rigtig spændende slotte i området.

Familien ejede vinslottet frem til 1850'erne, hvor den nye ejer d'Armana ombyggede slottet og ændrede lidt i produktionen, og det samme skete i 1970'erne, hvor markerne blev omlagt og slottet renoveret igen. For 10 år siden opkøbte H. Mounier og Hardy Cognac House slottet, og endnu engang blev ejendommen restaureret og ført op til date, og det nuværende Chateau Lamothe Bergeron stod færdig i 2015 - klar til både at være omdrejningspunkt for vinproduktionen, men også for de turister, der gerne besøger stedet.