Gratis fragt fra 1.499 kr.
Theis Vine
Menu:

Domaine Hubert Lamy

Domaine Hubert Lamy lyser i dag op som en af de mest funklende stjerner i kommunen Saint-Aubin. Domainet er et af de gamle klassiske, som allerede i midten af trediverne begyndte at tappe på flaske og sælge direkte til kunderne.

Læs mere her
8 Vine
Sorter efter:  

Udsolgt
Pris v.
1 stk.
299,95 kr
6 stk.
264,95 kr
Udsolgt
Pris v.
1 stk.
889,95 kr
6 stk.
779,95 kr
Udsolgt
Pris v.
1 stk.
729,95 kr
6 stk.
639,95 kr
Udsolgt
Pris v.
1 stk.
862,50 kr

Vinproduktionen hos Domaine Hubert Lamy

Kvalitetsmæssigt har Domaine Hubert Lamy altid været blandt de førende i Saint-Aubin, men siden 1995 har kvaliteten været stadigt stigende. Det i en sådan grad, at man også uden for Saint-Aubin har bemærket det.

I 1995 overtog sønnen Olivier Lamy driften af familiedomainet. Faderen anerkendte sønnens talent og gav ham derfor chancen i en meget ung alder. Olivier Lamy var den sidste elev hos den legendariske vinmager Henri Jayer i Vosne-Romanée. På Domaine Hubert Lamy har Olivier har indført en række nye tiltag i både mark og kælder, der alt sammen tjener til at løfte kvaliteten. I marken beskæres vinstokkene to gange i løbet af forsommeren. Der anvendes ingen gødning for at holde væksten jævn og i ro. Desuden forsøger de hos Domaine Hubert Lamy at undgå alle former for sprøjtemidler. Vinene dyrkes derfor stort set efter økologiske principper, men Olivier Lamy har ingen planer om at lade sig certificere.

Vinene fra Domaine Hubert Lamy

I kælderen eksperimenterer Olivier især med træfade. Til hans Saint-Aubin 1.Cru - Frionnes anvendes f.eks. hele tre forskellige typer egefade. Hans øvrige Saint-Aubin 1. Cru’er, som f.eks. Le Cortons, Les Murgers de Dents de Chien, lagrer vinen på fade med en volumen på 650 liter – og ikke de typiske 225 liter. Dette giver ifølge Olivier en væsentligt bedre integration mellem træ og frugt. Vinene fra Domaine Hubert Lamy er unikke. Når man smager hans hvide Saint-Aubin’er, gætter de fleste på enten Meursault eller Puligny-Montrachet af høj klasse. Det samme gør sig gældende for hans røde Saint-Aubin. Her falder gættet dog oftest på Volnay. Pris og kvalitetsmæssigt er vinene herfra måske det bedste Bourgogne kan tilbyde i øjeblikket.  

Til toppen