Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Tenuta Brunelli

2017 Brunello di Montalcino

Raffaele Vecchione  90
Ekstra Bladet  93
329,95 v/6 stk. (ved 1. stk. 369,95)
stk.

Toscansk elegance fra en af Montalcinos vinøse håndværksmestre.

I en tid, hvor mange Brunello-huse fadlagrer deres vine til uigenkendelighed, i en stræben efter at tækkes de amerikanske forbrugere, rager Tenuta Brunellis vine op som et fyrtårn. Jovist, fadene skiftes ud regelmæssigt og der bruges også temperaturstyring, så vinen ikke oxiderer, men stilen er ærkeklassisk; Lyse, elegante og mineralske vine med masser af underspillet styrke.

Brunelli råder over i alt 20 ha land, hvoraf de 6 ha er beplantet med druer, der indgår i husets Brunello-vine. Markerne er beliggende i op til 300 meters højde sydvest for Montalcino og høstes med håndkraft. Sangiovese-druerne vinificeres og modnes i store tanke i vingårdens temperaturkontrollerede kælder, og vinen lagres efterfølgende i en blanding af slavonske egefade og franske barriques i 36 måneder, inden vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 6 måneder.

En flot, fyldig og elegant rødvin med god længde og friskhed og et overflødighedshorn af frugt og krydderier. Her får man både syltede blommer, kirsebær og moreller samt et strejf af læder og stødt nellike.

Raffaele Vecchione - 90

Ekstra Bladet - 93

★★★★★ Klassisk, flot og vellavet med sorte kirsebær, mørke krydrede noter, lakrids og vanilje. Lys med et køligt, fint og elegant udtryk. Lang afslutning. 

Årgang 2017
Vintype Rødvin
Land Italien
Område Toscana
Producent Tenuta Brunelli
Alkoholprocent 14.5%
Indhold 75cl
Druer Sangiovese
Faktablad Hent faktablad
Varenr. 56423
På lager - levering 1-2 hverdage

Alternative vine


Du har kigget på


Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.