Chateau Haut-Musset 2015
Et hjertebarn fra 2 Bordeaux-eksperter.
De mødtes på universitetet i Bordeaux, hvor de begge studerede ønologi, og i dag driver de sammen Château Haut-Musset i Lalande de Pomerol. En lille ejendom på blot 4 ha, som Véronique Abbadie overtog fra sin bedstefar og siden 2005 har dyrket og produceret vin på sammen med sin mand, Jérôme Aguirre. Han er ikke ligefrem et ubeskrevet blad i Bordeaux-kredse, hvor han især anerkendes for sit arbejde som vinmager på Pomerol-slottene Le Gay og La Violette og i sin egenskab af teknisk direktør nu er i færd med at løfte kvaliteten på Château Patache i Pomerol og Haut Brisson og Tour Saint Christophe i Saint-Emilion, der ejes af den Hongkong-baserede forretningsmand Peter Kwok.
- Om denne vin
- Anmeldelser
- Fakta
-
Véronique og Jérômes marker er beplantet med 80 pct. merlot og resten cabernet franc. Stokkene er i gennemsnit 20 år gamle. Druerne herfra vinificeres i små betonæg, og vinen lagres efterfølgende ”sur lie” (resterne af drueskaller, frugtkød og kerner) på barriques, inden den aftappes i ganske små mængder.
Haut-Musset er en blød og imødekommende rødvin med svagt animalske og jordede toner og en pæn koncentration af mørke bær, krydderier, kaffe og mælkechokolade. -
-
Årgang:2015Vintype:Land:Område:Kommune:Producent: