Burgundisk Châteauneuf-du-Pape og kronjuvelen hos La Ferme du Mont.
Côtes Capelan er Châteauneuf-du-Pape, når det udtrykker sig allermest rent og elegant. Vinen domineres af Grenache (70%) og bakkes op af Mourvèdre (20 %) og Syrah (10 %).
For at bevare mest muligt friskhed og spændstighed i frugten lagres blot 30 % af vinen på egetræsfade i 18 måneder, mens den resterende del lagres i betontanke. Vinen aftappes desuden ufiltreret, og bevarer på den måde ligeledes mest muligt saft og kraft.
Derfor er det også en både imponerende og overvældende oplevelse i glasset. Farven er dyb lilla med flot rød kant i glasset, hvorfra det vælter op med en smuk duft af mørke kirsebær, sød engelsk lakrids, sorte hindbær, cassis og ristet peber. I munden er vinen fed og kødfuld med mere kirsebær, brombærmarmelade, figenkompot og kanel.
Côtes Capelan fra La Ferme du Mont smager altid utroligt dejligt og saftigt allerede som ung, mens der vil vente en endnu større oplevelse for den tålmodige vinelsker, hvis man lader flasken ligge i yderligere 5-7 år eller længere.
DinVinGuide - 95
UGENS BEDSTE VIN. 70% grenache og resten mouvedre og syrah. Flot dyb næse med hindbærnoter. Flot fylde og masser af dybde i vinen. Fornemmer en smule fad og flot lang kompleks eftersmag.
Årgang | 2021 |
Vintype | Rødvin |
Land | Frankrig |
Område | Rhône |
Kommune | Châteauneuf-du-Pape |
Producent | La Ferme du Mont |
Alkoholprocent | 14.5% |
Indhold | 75cl |
Druer | Grenache, Mourvèdre, Syrah |
Produktionsmetode | Konventionel |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 64971 |
Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol