Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Theis Vine
Menu:

Bruno Paillard

2020 Coteaux Riceys

869,95 v/3 stk. (ved 1. stk. 959,95)
stk.

Coteaux Champenois på det fineste Pinot Noir fra Riceys.

Bruno Paillard har med denne forrygende Coteaux Champenois skabt en unik stillevin udelukkende på Pinot Noir-druen. Men selvom det kunne lyde sådan, så er der ikke tale om en rødvin, men derimod en hvidvin og helt uden bobler.

Druerne kommer fra landsbyen Les Riceys, beliggende i den sydligste del af Champagne nær Aube. Et område med en unik jordbund bestående af kimmeridgekalk og mergel, der giver mindelser om terroiret i Chablis og Sancerre. Området er berømt for Pinot Noir – faktisk er Les Riceys den eneste landsby i Champagne, hvorfra der må laves både almindelig Champagne, rosévin samt altså Coteaux Champenois.

Til denne vin anvendes perfekt modnede Pinot Noir-druer, som efter høstet presses skånsomt uden kontakt med drueskindet. PÅ denne måde fremstilles en hvidvin af røde Pinot Noir druer. Det er en delikat og langsom proces, men resultatet er sublimt. Intet mindre.

Farven er flot gylden med et svagt strejf af pink — et visuelt hint om vinens oprindelse. I duften finder man noter af rosenblade, knuste sten, citronskal, diskrete røde skovbær og mandler. Smagen er fyldig med stram syre med en fin balance mellem citrus og et svagt ekko af rød frugt, der vidner om Pinot-sjælen i vinen.

Dette er det skønneste Champagne uden bobler — elegant, teksturrig og utroligt madvenlig.

Årgang 2020
Vintype Hvidvin
Land Frankrig
Område Champagne
Kommune Reims
Producent Bruno Paillard
Alkoholprocent 12%
Indhold 75cl
Druer Chardonnay
Produktionsmetode Konventionel
Faktablad Hent faktablad
Varenr. 72170
På lager - levering 1-2 hverdage
MitID Aldersverificering

Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol