Flot 1. Cru fra mikroskopisk enkeltmark med gamle vinstokke. Nobel og ædel rødvin.
Vinen tager sit navn efter den lille 1. Cru mark Au Closeau, som Domaine Drouhin-Laroze næsten er enejere af. Selve parcellen ligger østvendt i 280 meters højde i den sydlige del af Gevrey-Chambertin lige over for Grand Cru-marken Mazis-Chambertin. Druerne fra de lavtydende vinstokke, som alle er de oprindelige plantet i 1943, håndplukkes og mosten lagrer 18 måneder på 60% nye egefade for at give vinen et behersket og harmonisk fadpræg. 40% hele drueklaser indgår i denne skønne 2020-årgang, som fremstår virkelig flot og særdeles vellykket. Vinen lægger ud med noter af mørke bær, skovbund og orientalske krydderier i et forførende udtryk, som samtidig besidder stor dybde og kompleksitet. På paletten er vinen endnu ungdommelig i karakter, kødfuld i sin frugt med elementer af modne kirsebær, hindbær, anis og vanilje, men besidder samtidig et charmerende, silkeblødt touch.
Vinous - 91
| Årgang | 2020 |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne |
| Kommune | Gevrey-Chambertin |
| Producent | Domaine Drouhin-Laroze |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Pinot Noir |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 54807 |