Hors Piste er en mørk og tæt rødvin lavet på den lokale druesort, Mondeuse, som terroiret i Savoie har en helt unik indflydelse på. Druesorten ses nemlig ikke mange andre steder end her, i det franske alpelandskab.
Vinen er gæret på en blanding af helklaser og afstilkede druer. Fra helklaserne får man et mere grovkornet udtryk, mens man fra de afstilkede druer får en mere blød og rund most. Ved at kombinere de to tilgange, har Fabien Trosset skabt en harmonisk rødvin, som både har struktur til at være en madledsager, men også den elegance det kræver at kunne stå helt alene. Vinen lagres afhængigt af årgangen i 8-12 måneder i betonæg. Æggeformen giver en naturlig rotation af vinen i beholderen, hvilket er med til at sikre en bedre aromaudvikling i vinen.
I glasset er det noter af mørke bær som fører an, mens florale toner og et strejf af peber udgør de komplimenterende indslag.
En storslået vin som bør serveres ved 16 grader, og gerne som ledsager til en rød bøf.
Årgang | 2019 |
Vintype | Rødvin |
Land | Frankrig |
Område | Savoie |
Producent | Domaine Fabien Trosset |
Alkoholprocent | 11% |
Indhold | 75cl |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 59827 |