Skøn rødvin fra Torres lavet på et blend bestående af Grenache, Tempranillo og så den lokale catalonske druesort Sumoll. En druesort, der ellers har været så godt som uddød, men som takket være ihærdige vinbønder, ikke mindst familien Torres selv, er blevet vakt til live igen. Druen trives enormt godt under ekstremt varme og tørre forhold, men besidder samtidig en vidunderlig syre, der har tilføjet en imponerende friskhed til vinen.
Druerne til vinen kommer fra forskellige plots rundt omkring i Penedès lerholdige jorde, og gærer herefter i temperaturkontrollerede ståltanke, hvorefter cirka halvdelen af vinen lagrer i brugte egetræsfade i 10 måneder.
Det giver en utrolig imødekommende og saftig vin med masser af friskhed og en behagelig smag af røde bær. Uden tvivl et godt match til lettere retter, milde oste eller blot som aperitif, hvor den bør serveres let afkølet.
| Årgang | 2020 |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Spanien |
| Område | Catalonia |
| Kommune | Penedès |
| Producent | Familia Torres |
| Alkoholprocent | 13.5% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Tempranillo, Grenache, Sumoll |
| Produktionsmetode | Økologisk |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 56357 |